Annonce
Sport

Esbjerg tager første kvartfinalestik i ungarsk heksekedel

Team Esbjerg fik et godt udgangspunkt med hjem fra Ungarn. (Arkivfoto). Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
På udebane snuppede Team Esbjerg sejren over Ferencvaros og er nu godt stillet til returopgøret.

Team Esbjerg har taget et pænt skridt mod Champions Leagues Final 4.

Lørdag eftermiddag var klubben på en svær opgave i Ungarn, hvor Ferencvaros nyder enorm opbakning fra hjemmepublikummet, men vestjyderne bestod.

Efter en nervøs indsats fra begge mandskaber vandt Esbjerg den første af to kampe i kvartfinalen med 26-25.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed har Esbjerg rigtig fine muligheder for på hjemmebane at sikre sig billetten til finaleweekenden, som er sæsonens måske største målsætning.

- Som udgangspunkt er jeg tilfreds, siger træner Jesper Jensen til klubbens hjemmeside.

- Det er et flot resultat at tage fra Ferencvaros med en sejr, men når det så er sagt, så laver vi også mange ukarakteristiske fejl, så vi står også med følelsen af, at vi kunne have vundet med mere, men det er stadig en god sejr.

- Vi brænder for meget og brænder også tre straffekast. Måske der var lidt nervøsitet efter sådan en lang sæson, hvor vi har spillet godt, siger han.

Indsatsen fra Jesper Jensens tropper var ganske solid, men i den hektiske ungarske kulisse blev første halvleg lidt af en rodebutik.

Begge mandskaber misbrugte chancer på skift i de første minutter, hvor tempoet var højt - måske en tand for højt.

Da spillet havde sat sig, og det etablerede angrebsspil fik en chance, viste Esbjerg klassen. Efter et kvarter scorede Marit Røsberg til 7-4 efter en god periode, og så måtte Ferencvaros' danske træner, Allan Heine, kalde til timeout. Og det hjalp.

Ferencvaros kom på ret køl og udnyttede, at Henny Reistad var lidt af en enmandshær hos Esbjerg. Ungarerne formåede for eksempel at holde Nora Mørk fra fadet i en længere periode og bragte sig i front med 9-8.

Man skal imidlertid aldrig afskrive Nora Mørk, og i de sidste minutter af halvlegen var hun afgørende med både mål og assist, da Esbjerg genvandt føringen og gik til pause foran med to.

Ligesom det var tilfældet i første halvleg, var begyndelsen på anden halvleg noget rod. Tekniske fejl i overflod prægede spillet, og det var ikke specielt kønt.

Esbjerg håndterede det bedst og var længe front med tre mål. Man sad dog med en følelse af, at Ferencvaros med en god periode ret hurtigt kunne bringe sig tilbage i opgøret.

Esbjerg udnyttede nemlig ikke sine chancer, og det betød, at kampen blev langt mere spændende, end den havde behøvet at være.

I sidste minut fik ungarerne chancen for at udligne, men Esbjerg holdt stand og tog en god sejr.

/ritzau/

  • Kvindehåndbold, Santander Cup Final4 finale
    Team Esbjerg fik et godt udgangspunkt med hjem fra Ungarn. (Arkivfoto). Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt