Sakskøbing-Slemminges håndboldkvinder færdig i pokalturneringen efter syvmåls-nederlag til Holbæks 2. divisionshold. Men LF-seriens nummer to ydede en smuk indsats.
Sakskøbing-Slemminge Håndboldklub er færdig i landspokalturneringen. To dage efter herrerne blev slået ud af Korsør/Tårnborgs 3. divisionshold måtte kvinderne i aftes i Sakskøbing Sportscenter se sig besejret af Holbæk fra 2. division.
Men det unge og talentfulde SSHK-hold, der til dagligt spiller i LF-serien, faldt med æren i behold, hvilket cifrene 21-28 indikerer. SSHK-pigerne fulgte pænt med i kampens første 50 minutter, men gik lidt ned i slutfasen, hvor Holbæk med en del scoringer cementerede føringen.