Annonce
Sport

FCK er på slingrekurs: Jeg vil ikke bruge ordet krise

FCK-træner Jacob Neestrup nægter at kalde den nuværende pointfattige stime for en krise. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jacob Neestrup nægter at kalde det en krise, at FC København kun har vundet en af holdets seneste seks kampe.

En sejr ud af seks mulige på tværs af alle turneringer.

Det er facit for FC København, efter at holdet søndag tabte 0-1 til Brøndby i Parken.

FCK-træner Jacob Neestrup nægter at kalde den resultatmæssige slingrekurs for en krise, selv om han erkender, at det er bekymrende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg vil ikke bruge ordet krise endnu, og jeg håber heller ikke, at jeg kommer til at bruge det.

- Det er selvfølgelig bekymrende, at vi taber fodboldkampe, men vi må bare erkende, at det er en lige Superliga i år. Så vi må gøre alt, hvad vi kan, så vi er skarpe nok til de sidste fem kampe, siger Jacob Neestrup.

FCK fører stadigvæk Superligaen, selv om holdet har haft svært ved at hente sejre på det seneste.

Derfor hæfter Jacob Neestrup sig ved, at klubben stadig kan afgøre sin egen skæbne.

- Vi skal videre herfra og huske på, at vi har alt i vores egne hænder.

- Det er klart, at nederlaget slår hårdt, men vi skal videre, og det er vi også om et døgns tid.

- Mit fokus er nu, at vi skal tilbage og vinde de fodboldkampe, som vi deltager i, selv om modstanderne er af en dygtig kaliber, siger FCK-cheftræneren.

Efter kampen mod Brøndby var FCK-profilen Mohamed Daramy ikke helt på bølgelængde med sin cheftræner i forhold til holdets seneste resultater.

- Jeg synes overhovedet ikke, at det er bekymrende.

- Vi ved godt, at vi ikke skal tabe en kamp som mod Brøndby, og det er klart, at vi er nødt til at se på, hvad det var, som gik galt.

- Vi skal til at vinde fodboldkampe igen. Der er fem kampe igen, og dem skal vi fokusere på, siger Mohamed Daramy.

Den lynhurtige kantspiller bider dog også mærke i, at FCK stadig kan afgøre tingene selv.

- Det var dårligt, at vi tabte kampen. Vi må ikke tabe sådan en kamp på hjemmebane, men det er i vores egne hænder, og vi kan stadigvæk selv afgøre det, lyder det fra Daramy.

I næste runde skal FCK i aktion mod FC Nordsjælland, der er den direkte konkurrent til guldet.

/ritzau/

  • Superligakamp mellem FC København og Brøndby IF i Parken.
    FCK-træner Jacob Neestrup nægter at kalde den nuværende pointfattige stime for en krise. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid