Annonce
Sport

FCK fejrer mesterskabet med farvelfest i Parken

Badedyrene fløj rundt på tribunerne efter 13 minutter af kampen mellem FC København og Randers FC. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC København spillede 1-1 hjemme mod Randers FC i en tam afslutning på sæsonen for det danske mesterhold.

Intet var på spil for FC København i sæsonens sidste kamp i Superligaen mod Randers FC. Mesterskabet var i hus for FCK, mens Randers ikke kunne nå noget i tabellen.

Måske derfor mindede det mest af alt om en sommerkamp, da FCK spillede 1-1 mod Randers.

FCK havde gjort det hårde arbejde i de foregående runder ved at vinde over Brøndby, AGF og Viborg i tre yderst tætte og mindeværdige guldkampe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er andet år i træk, at FCK vinder mesterskabet, der er klubbens nummer 15 i alt. Det lignede dog langtfra et mesterskab efter ti runder, hvor FCK havde tabt seks af de første ti kampe.

Men siden blev Jess Thorup fyret, og afløseren Jacob Neestrup fik rettet op tingene og indhentet rivalerne fra FC Nordsjælland, der på det tidspunkt var otte point foran.

Inde i Parken sang hjemmeholdets tilskuere taktfast og sarkastisk: "Guldet skal hjem til Farum igen".

Det sang FCK-spillerne også i bussen, da de fejrede guldet på en rasteplads i Jylland efter sidste rundes sejr over Viborg.

FC København lod anfører Carlos Zeca (til højre) starte inde i sin sidste kamp for klubben. Grækeren var rørt, da han blev hyldet af publikum ved sin udskiftning kort efter startfløjt. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Her blev køleskabene på en tankstation tømt for øl, og det var som om, at guldtømmermændene ikke havde lagt sig hos københavnerne.

FCK benyttede den feststemte lejlighed til at sige farvel til anfører Carlos Zeca, som trods en knæskade overraskende startede inde.

Det var dog kun for at lade Zeca sparke bolden ud over sidelinjen i første sekvens.

Grækeren med 194 kampe for FCK fik dermed sin hyldest inde på selve banen, da han tårevædet lod sig udskifte med unge William Clem - fremtidens mand på positionen.

Farvel blev der også sagt fra hjemmeholdet til målmanden Karl-Johan Johnsson og midtbanespilleren Marko Stamenic.

Traditionen tro blev der i sæsonens sidste FCK-hjemmekamp kylet rundt med hundredvis af badedyr efter 13 minutter.

Det afbrød kampen, og der endte med at blive lagt otte minutter til i første halvleg. De mange ekstra minutter udnyttede Randers til at score kampens første mål.

Randers-angriberen Stephen Odey, der ellers havde brændt flere store tilbud forinden, sparkede fra tæt hold bolden i nettet fem minutter inde i første halvlegs tillægstid.

FCK havde ikke formået at udnytte sine chancer, og især kantspilleren Diogo Goncalves brændte adskillige store muligheder.

Kort inde i anden halvleg forsøgte Neestrup sig med en tredobbelt udskiftning, men det hjalp ikke for alvor på kvaliteten.

Diogo Goncalves blev ved med at brænde for FCK, som til slut fandt energi og idéer nok i offensiven til at fremtvinge en 1-1-udligning.

Det var FCK-topscorer Viktor Claesson, der sparkede holdets sidste mål ind.

Kort efter bankede FCK's indskiftede Roony Bardghji bolden på overliggeren, men det hele endte med en pointdeling.

/ritzau/

  • Superliga: FC København - Randers FC
    Badedyrene fløj rundt på tribunerne efter 13 minutter af kampen mellem FC København og Randers FC. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Superliga: FC København - Randers FC
    FC København lod anfører Carlos Zeca (til højre) starte inde i sin sidste kamp for klubben. Grækeren var rørt, da han blev hyldet af publikum ved sin udskiftning kort efter startfløjt. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik