Annonce
Sport

FCK kvaser Silkeborg og æder sig ind i guldkampen

FC København er kommet ind i en god stime. Søndag blev Silkeborg-besejret på udebane med 3-0. Næste søndag venter Brøndby på udebane. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Tre sejre i træk har sendt FC København i haserne på Brøndbys tophold før næste uges storkøbenhavnske derby.

FC København har efter en vanskelig periode rejst sig og sat kursen mod toppen af Superligaen.

Søndag hentede FCK-træner Jacob Neestrups mandskab den tredje sejr i træk i mesterskabsspillet, da Silkeborg blev besejret 3-0 på kunstgræsset i det midtjyske.

Dermed er FCK blot et enkelt point fra Brøndbys førerhold, der senere søndag besøger FC Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Netop FCM tabte forleden 0-3 i Silkeborg, men FCK undslap de fælder, som FCM-spillerne havnede i for en god håndfuld dage siden.

Københavnerne var i fuld kontrol fra start til slut, efter at Mohamed Elyounoussi hurtigt bragte gæsterne i front med en soloaktion, der snød hjemmeholdets forsvar.

Den norske angriber lavede efter tre minutter en smart hælfinte, drejede rundt om sig selv og afsluttede fladt ved stolpen. 1-0 til FCK, og Silkeborg-tilskuernes tro på endnu en favoritskalp fik det første knæk.

Der var total FCK-dominans, og midtvejs i første halvleg var Elyounoussi hurtig over et blokeret skud fra Elias Achouri, og nordmanden prikkede bolden i mål til 2-0.

Den blot 19-årige FCK-angriber Orri Oskarsson, der i sidste spillerunde blev skiftet ind mod AGF og lavede hattrick i en 3-2-sejr, startede i front for de københavnske gæster.

Islændingen havde et hovedstød, der var lige ved at passere Nicolai Larsen, men Silkeborg-keeperen fik fingerspidserne på.

Silkeborg virkede tandløse, og måske skyldtes det, at midtjyderne på torsdag skal forsøge at sikre sig pokaltitlen i en finale mod AGF.

Alexander Lind fik en god mulighed for at reducere på hovedstød straks fra anden halvlegs start på et godt slået Oliver Sonne-indlæg, men forsøget sad lige på Kamil Grabara i FCK-målet.

Senere måtte Silkeborg-topscoreren støttes fra banen med smerter i anklen, hvilket potentielt kan bringe hans deltagelse i pokalfinalen i fare.

Hjemmeholdet blomstrede en anelse op efter pausen, men det var på en halvbillig baggrund, da FCK-spillerne sparede lidt på kræfterne uden at gamble med føringen.

I stedet lukkede indskiftede Diogo Goncalves endegyldigt opgøret med scoringen til 3-0 i slutfasen.

FCK kom skidt i gang med mesterskabsspillet med kun et enkelt point i de tre første kampe. Sidenhen er det nu blevet til ni point i tre kampe, hvilket har bragt mestrene tilbage i guldkampen.

I næste uge venter en udekamp mod rivalen og ligaens førerhold fra Brøndby.

FCK har 55 point med fire spillerunder tilbage. Brøndby har 56 point før søndagens sene kamp ude mod FCM, der på fjerdepladsen har 52 point. FC Nordsjælland har 53 point.

/ritzau/

  • Superliga: Silkeborg IF - FC København
    FC København er kommet ind i en god stime. Søndag blev Silkeborg-besejret på udebane med 3-0. Næste søndag venter Brøndby på udebane. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste