Annonce
Sport

FCK-nedtur mod St. Etienne

Det hele gik mere eller mindre galt for FCK, som torsdag aften åbnede Uefa Cuppens gruppespil med et nederlag på 1-3 til franske St. Etienne.

Kampens hæsblæsende indledning blev et godt billede på, hvilken aften det danske hjemmehold havde i vente, for en så skidt begyndelse på en kamp som den mod St. Etienne har FCK sjældent fået.

Angriberen Bafetimbi Gomis, der var med i den franske EM-trup ved sommerens slutrunde, scorede i det andet minut på franskmændenes aller første angreb.
Minuttet efter misbrugte den ellers træfsikre FCK-frontløber Morten Nordstrand et straffespark begået mod Cesar Santin. Atypisk Nordstrand forsøgte han at være lidt for smart med et lille chip, der blev reddet af gæsternes målmand.

En dum aktion kampens vigtighed og senere resultat taget i betragtning. For hjemmeholdet kom aldrig rigtig i gang efter det misbrugte straffespark, og et udlignende 1-1-mål havde måske givet mere ro i de danske rækker. I stedet for kom FCK endda bagud 0-2 inden pausen.

Efter den seneste tids solide og til tider flotte FCK-spil var opgøret noget af skuffelse at se på, hvad værterne angik. Godt nok havde FCK bolden det meste af tiden, og det blev da også til enkelte chancer her og der, men franskmændene så ud til at have nogenlunde styr på københavnerne.

Mange profiler var svage på FCK-holdet. Kanterne Libor Sionko og Atiba Hutchinson kom for eksempel nærmest ikke frem til noget som helst, og det kunne sagtens siges om de fleste af hjemmeholdets spillere.

St. Etienne er ellers ikke et godt udehold i denne sæson, hvor de i den hjemlige liga indtil videre næsten kun er løbet ind i nederlag på fremmed græs. Sejre er det ikke blevet til på udebane i Frankrig. Desto mere skuffende var det, at FCK tabte opgøret, hvor gæsterne effektivt spillede kontrafodbold.

FCK-træner Ståle Solbakkens tålmodighed varede heller ikke længe i anden halvleg, da han efter lidt over 10 minutter hev Nordstrand og Hjalte Nørregaard ud og sendte Ailton Almeida på banen sammen med William Kvist.

Minuttet efter reducerede Santin på et straffespark, der igen var blevet begået mod ham selv, men glæden varede blot en håndfuld minutter, for så scorede St. Etienne for tredje gang. Det kunne endda have endt med et endnu større nederlag, hvis udeholdet havde været en smule skarpere i angrebet.

Nederlaget gør det også en del mere besværligt for FCK at blive blandt de tre bedste hold i gruppe G, som også tæller Valencia, Club Brugge og Rosenborg.

I den plan var tre point hjemme over St. Etienne utvivlsomt det første skridt mod et avancement, men med udekampen i Valencia om to uger forude, så har københavnerne allerede sat sig selv under et stort pres.
/ritzau/




Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Annonce
Annonce
Lolland

Nægter at give op i kommune-tvist: Får hjælp af "verdensmester"

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Sport

NFH-spiller gravid