Annonce
Sport

FCM-keeper: Jeg er snart træt af at tabe til Brøndby

For fjerde gang i træk tabte FC Midtjylland et indbyrdes opgør mod guldkonkurrenterne fra Brøndby. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

For fjerde gang i træk vandt Brøndby søndag over FCM i en afgørende topkamp. Det frustrerer midtjyderne.

Hvis man kan snakke om at have overhånden, er det uden tvivl det, som Brøndby har over FC Midtjylland i Superligaens mesterskabskamp.

Brøndby har nu vundet de seneste fire indbyrdes kampe mod midtjyderne. Søndag aften nedlagde Brøndby atter FCM med 2-1 og lagde sig alene i front af Superligaen.

Et udfald som midtjyderne efterhånden har prøvet for ofte, fastslår holdets målmand Jonas Lössl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi var rigtig tæt på at få point med, og det er jeg skuffet over. Jeg er snart træt af at tabe til Brøndby.

Kun tre point adskiller de to mandskaber i toppen, og derfor maner Lössl mere til ro. Brøndby og FCM mødes igen om to uger i Herning, og den kamp ser midtjyderne allerede frem til.

- Vi har bestemt ikke tabt guldet til Brøndby. Vi har niveauet til at vinde over dem, og det skal vi vise på hjemmebane. Vinder vi ikke den kamp, så må vi se indad, men der er stadig seks kampe igen, siger Jonas Lössl.

Brøndby har nedlagt FCM på hjemmebane i både denne sæsons grundspil og mesterskabsspillet. Den dårlige statistik afspejler dog ikke den reelle forskel på de to guldaspiranter, mener FCM's cheftræner.

- At vi har tabt de to kampe i Brøndby i denne sæson, er ikke et retvisende resultat for de kampe, der er foregået, siger Thomas Thomasberg.

I den modsatte lejr i guldkampen har Brøndby med søndagens sejr skabt et hul på tre point på førstepladsen.

Cheftræner Jesper Sørensen løber dog ikke med på snakken om favoritværdighed i den tætte Superligatop. I stedet fokuserer Brøndby-chefen på de mangler, hans mandskab også viste trods den sejren søndag.

- Tabellen kender vi jo alle sammen, og vi ved godt, hvordan det ser ud. Det må være op til andre at vurdere, om vi er favoritter til guldet. Det gider jeg faktisk ikke gå så meget op i.

- Jeg er glad for sejren. Men vi kan også se, at vi over en hel kamp skal præstere bedre. Vi kom for meget under pres i anden halvleg, siger Jesper Sørensen.

I næste runde i mesterskabsspillet skal Brøndby møde FC Nordsjælland, mens FCM skal til Silkeborg. Allerede i runden efter mødes de to igen til sæsonens sidste indbyrdes møde i Herning.

/ritzau/

  • Superliga: Brøndby IF - FC Midtjylland
    For fjerde gang i træk tabte FC Midtjylland et indbyrdes opgør mod guldkonkurrenterne fra Brøndby. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde