Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen var to bolde fra guld og vil gerne spille de sidste finalebolde om.
Tårerne væltede ud af badmintonspilleren Kamilla Rytter Juhl, da hun sammen med Christinna Pedersen torsdag fik hængt OL-sølv om halsen.
Forud var gået et intenst drama i OL-finalen i damedouble, hvor danskerne blot var to bolde fra at slå de japanske verdensettere Ayaka Takahashi og Misaki Matsutomo. Japanerne tog sejren 18-21, 21-9 og 21-19.
- Vi er fuldstændigt smadrede lige nu, både fysisk og i hovedet, hvor mange ting flyver rundt.
- Vi er ekstremt stolte over den her medalje, som vi føler, at vi har vundet, siger Kamilla Rytter Juhl.
Mest af alt har hun og makkeren Christinna Pedersen lyst til at skrue tiden tilbage og spille de sidste fem bolde om. Danskerne førte nemlig 19-16 og var på vej mod sejren i tredje og afgørende sæt.
- Det er klart, at når vi kun er to point fra at tage guldet, så er man skuffet.
- Alle tårerne er alligevel primært glædestårer. Der er en ud af 100, der er skuffelse, og måske en anden, der skyldes træthed. Jeg har aldrig været så træt efter en kamp, siger Rytter Juhl.
- Det var også lidt et succeskriterium for os, for vi vidste på forhånd, at vi skulle helt derud for at slå de to japanere.
- Efter at vi havde vundet først sæt, tænkte jeg, at der er virkelig lang vej endnu.
- At vi kunne kom tilbage i tredje sæt, er et eller andet sted imponerende. Vi vil gerne spille de sidste fem bolde om, siger hun.
Christinna Pedersen fortæller samme historie om træthed, men hun kunne godt ønske sig, at de to danskere havde taget den endnu mere med ro, da de var foran 19-16 i tredje sæt.
- Vi følte, at det smuttede sådan her, siger Christinna Pedersen og knipser med fingrene.
- De kom op og rendte forbi os. Vi har talt meget om, at vi her til OL skulle være gode til at lade hjernerne få ilt, så vi ikke bare buldrer på. Det var vi rigtig gode til i hele kampen.
- Men man kunne måske godt argumentere for, at vi skulle have stoppet mere op ved 19-16. Jeg føler, at vi forsøgte, men de gik frem og tog nogle chancer og trykkede til den.
- Kunne man ønske, at man var lidt heldig, så ville jeg gerne bare have haft et point, så kunne der måske være sket noget andet, siger Christinna Pedersen.