Forslag om IOC-regelændring bekymrer korruptionsbekæmper

Det er ærgerligt og et helt forkert signal at sende, at en række medlemmer af Den Internationale Olympiske Komité (IOC) vil ændre på vedtægterne, så Thomas Bach kan fortsætte som præsident efter 2025.

Det mener i hvert fald Jesper Olsen, som er formand i den danske afdeling af organisationen Transparency International, som bekæmper korruption.

- Der er en gammel talemåde, der hedder, at magt korrumperer, siger han.

- Derfor er der nødt til at være en periode, hvor man kan sidde på en post, og så skal der være et tidspunkt, hvor man forlader den igen.

- Det er for at sikre, at man ikke gror fast, og at der hele tiden kommer nye og friske øjne ind i de ledende organer.

Thomas Bach har været præsident i IOC siden 2013, og ifølge det olympiske charter udrinder hans tid i 2025, hvor der igen er valg til præsidentposten.

Men hvis det står til Luis Mejia Oviedo, som er præsident for den olympiske komité i Den Dominikanske Republik, så bliver det olympiske charter ændret, så den tidligere OL-guldvinder i fægtning kan stille op igen.

Forslaget, som blev præsenteret ved IOC-samlingen i Mumbai søndag, fik opbakning af repræsentanter fra Paraguay, Djibouti og chefen for sammenslutningen af afrikanske olympiske komitéer, Mustapha Berraf.

Thomas Bach slog fast, at han er loyal over for det olympiske charter, men Jesper Olsen kan ikke forestille sig, at tyskeren ikke har godkendt forslaget.

- Når man har siddet på en post i et stykke tid, kan man slet ikke se andre end sig selv på posten. Og så begynder forslagene at komme, om at man skal kunne blive siddende, og dermed lukker magten sig om sig selv. Det er ikke overraskende, at forslaget kommer.

- Når man når til det punkt, at man ikke kan se organisationen uden sig selv, så er det et godt tegn på, at man skal forlade den, siger Jesper Olsen.

Han trækker paralleller til Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Kinas præsident, Xi Jinping, og peger på Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) som et eksempel på, hvad der kan ske uden grænser.

- Da Sepp Blatter måtte træde tilbage, stod man pludselig og spurgte sig selv, om man overhovedet havde andre. Så blev det Gianni Infantino, men på hvilket mandat var det i virkeligheden? Nu sidder han der og er i gang med lidt den samme manøvre som Blatter, siger Jesper Olsen.

Når der ikke er nogen grænser for, hvor længe præsidenten kan sidde, udebliver den sunde debat om potentielle forandringer og efterfølgere, pointerer Jesper Olsen.

Han mener, at reglen om maksimalt 12 år på posten er passende.

- EU og Nato har i mange år skiftet ud på topposterne lidt for hurtigt. Det har den problemstilling, at så når man ikke at flytte noget.

- Man er nødt til at have en balance mellem, at perioderne er lange nok, til at man kan lave en reel ledelse af organisationen, men ikke så lange at du bliver ét med tapetet og dermed bliver organisationen, siger Jesper Olsen.

/ritzau/