Annonce
Sport

Holger Rune udspiller olympisk mester og når milepæl

Holger Rune leverede en af sine bedste præstationer til dato, da han slog verdens nummer tre i skikkelse af Alexander Zverev på gruset i München. Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix

Den danske teenager slog onsdag Alexander Zverev i München. Det er Runes første sejr over en top-10-spiller.

Det danske tennistalent Holger Rune tog karrierens hidtil største skalp, da han onsdag nedlagde verdens nummer tre, den olympiske mester Alexander Zverev fra Tyskland.

Den 18-årige dansker, som er nummer 70 i verden, leverede drømmetennis fra start til slut, drev til tider gæk med den tyske stjerne og vandt overbevisende med 6-3, 6-2 i anden runde af ATP-grusturneringen i München.

Danskeren, som fylder 19 år på fredag, havde efter kampen også selv svært ved at forstå, hvad han lige havde præsteret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg forventede selvsagt ikke at vinde i to sæt, og jeg har stor respekt for Alexander.

- Det var en svær kamp fra start med mange lange og hårde dueller især i første sæt, lød det efter kampen fra Holger Rune i interviewet på banen.

25-årige Zverev har endnu ikke vundet en grand slam-titel, men ud over OL-guldet fra Tokyo sidste år vandt han i både 2018 og 2021 sæsonfinalen.

Det var Runes tredje møde med en top-10-spiller i 2022, og mens de to første mod henholdsvis Matteo Berrettini og Casper Ruud endte i nederlag, tog han en fornem revanche på gruset i München onsdag.

Fra start virkede danskeren oplagt og på ingen måde duperet af storfavoritten på den anden side af nettet.

Holger Rune strøg i front med 3-0, blandt andet via et rent servegennembrud.

Adskillige gange viste han stor teknisk kunnen med skarpe stopbolde, som voldte den langlemmede tysker store problemer.

Zverev fik brudt tilbage senere i sættet, men Rune svarede prompte tilbage med et brud den anden vej.

Det gav ham mulighed for at serve sættet hjem ved 5-3. Det blev et dramatisk og langt parti med både adskillige breakbolde og sætbolde.

På sin sjette sætbold i partiet lykkedes det danskeren at få sættet på tavlen.

Især en førsteserveprocent på 79 var med til at give danskeren et godt udgangspunkt i egne servepartier, hvor tyskeren kun en enkelt gang kom til fadet.

Hvis Zverev fik samlet tro på tingene i pausen inden andet sæt, fik Holger Rune hurtigt drænet noget af troen.

Selv om han smed en 40-0-føring i tyskerens serv, viste han mental styrke og sikrede servegennembruddet alligevel.

Han havde sågar tre breakmuligheder kort efter igen og kunne være kommet på 3-0. Det fik Zverev dog afværget og holdt sig på den måde inde i kampen.

Det var dog danskeren, som fortsat spillede med overskud, mens Zverev lavede flere og flere - og større - fejl.

Han kunne ikke finde en vej gennem Holger Runes bundsolide spil.

Da danskeren brød til 4-1 med et fantastisk lob fra langt bag baglinjen, var kampen afgjort i hovedet på dem begge. På sin anden matchbold ved 5-2 sikrede han den meriterende sejr.

- Jeg nød kampen. Jeg elsker at spille denne turnering, hvor forholdene minder meget om dem i Danmark. Jeg nyder det, lød det slutteligt fra danskeren.

Holger Rune skal i tredje runde møde finske Emil Ruusuvuori, som senere onsdag slog amerikaneren Maxime Cressy i to sæt i anden runde. Ruusuvuori er nummer 63 i verden.

/ritzau/

  • TENNIS-ATP-MONACO
    Holger Rune leverede en af sine bedste præstationer til dato, da han slog verdens nummer tre i skikkelse af Alexander Zverev på gruset i München. Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde