Annonce
Sport

Hvidovre-boss om første hjemmekamp: Alt var godt undtagen resultatet

56-årige Peter Lassen spillede som aktiv 105 kampe i Superligaen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Selv om det ikke blev til en sejr over AGF, er Peter Lassen tilfreds med sæsonens første hjemmebanekamp.

Oprykkeren fra Hvidovre spillede søndag sin første superligakamp på hjemmebane siden 1997, og selv om holdet løb ind i et 0-2-nederlag til gæsterne fra AGF, var klubbens sportschef, Peter Lassen, tilfreds med hjemmebanepremieren.

- Alt var gået godt, undtagen resultatet. Alt det, der skete rundt om, var en fornøjelse.

- Så det er jeg tilfreds med, men jeg er irriteret ad helvedes til over resultatet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De var jo ikke bedre end os. Vi lavede nogle fejl, som de straffede meget hurtigt, siger Peter Lassen.

Siden Hvidovres oprykning til Superligaen blev en realitet tilbage i maj, har der været snak om, hvordan holdets hjemmebane, Pro Ventilation Arena, skulle komme til at opfylde kravene for et superligastadion.

Klubben har blandt andet været nødt til at sætte mobiltribuner op, så stadionet kunne leve op til Divisonsforeningens krav om plads til mindst 10.000 tilskuere.

Processen har ifølge Peter Lassen været vild for vestegnsklubben, selv om han ikke selv har haft så meget med den at gøre.

- Det har været sindssygt. Til banen har vi fået en fantastisk groundsman, han er rigtig dygtig.

- Med hensyn til stadion har jeg ikke haft så meget med det at gøre, men der er mange andre, der har kæmpet i døgndrift for, at vi har fået lov til at spille derude i dag (søndag, red.), siger Hvidovre-bossen.

Klubbens cheftræner, Per Frandsen, var efter kampen ligeledes tilfreds med kulissen, selv om hans fokus primært lå på nederlaget til AGF.

- Det var dejligt at se alle de Hvidovre-folk herude. Det var super fedt.

- Jeg vil gerne vinde, og det tror jeg også, drengene vil, så personligt for mig opvejede kulissen ikke nederlaget, selv om det var fedt at være her.

- Det var ærgerligt, at vi ikke lige kunne give dem et mål, så det kunne komme helt op og køre, siger cheftræneren.

Kulissen imponerede ikke kun i Hvidovre-lejren, men også hos gæsterne fra AGF. Holdets cheftræner, Uwe Rösler, var tilfreds med at holdet kunne tage sejren på en svær udebane på trods af, at spillet ikke var prangende.

- Det var virkelig svært for os at skulle til Hvidovre og møde dem i deres første hjemmebanekamp. Selv om det var svært, håndterede vi det godt.

- Vi red stormen af, scorede to mål, og selv om vi ikke spillede vores bedste kamp, så fortjente vi at vinde, siger Uwe Rösler.

Hvidovre står noteret for et enkelt point efter tre kampe i Superligaen, mens AGF har seks.

/ritzau/

  • Superliga: Hvidovre IF - AGF
    56-årige Peter Lassen spillede som aktiv 105 kampe i Superligaen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik