Annonce
Sport

Indskiftet måltyv giver Lyngby boost i nedrykningsstrid

Frederik Gytkjær blev matchvinder for Lyngby ti minutter før tid. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Med en scoring ti minutter før tid sikrede Frederik Gytkjær Lyngby en tiltrængt 2-1-sejr over Randers.

Efter fem kampe uden sejr kan Lyngby omsider fejre en succesoplevelse i Superligaens nedrykningsspil.

Et mål ti minutter før tid af indskiftede Frederik Gytkjær gav David Nielsens pressede tropper en yderst tiltrængt 2-1-sejr over Randers FC, der trods mere end en halvleg i undertal var ved at stjæle et point.

Man skal blot tage et hurtigt kig på tabellen for at slå fast, hvor vigtig sejren var for Lyngby. Holdet er rykket forbi OB og har nu fem point ned til Vejle under nedrykningsstregen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Netop Vejle og OB mødes mandag i et nedrykningsbrag, som Lyngby-spillerne nu kan imødese med lidt mere sindsro.

På et forblæst Lyngby Stadion fik det nedrykningstruede hjemmehold masser af ufrivillig hjælp af gæsterne.

Efter 38 minutter af en chancefattig første halvleg dummede Randers' Mikkel Kallesøe sig, da han fik sit andet gule kort som straf for en unødvendig og ureglementeret tackling på Jonathan Amon.

Trods overtallet kneb det dog fortsat for Lyngby at skabe store chancer, og der skulle en foræring til fra Randers-målmand Patrik Carlgren for at prikke hul på bylden.

Efter en times spil tog en ellers upresset Carlgren et for langt træk og blev tacklet af Jonathan Amon. Bolden røg hen for fødderne af Lyngby-topscorer Andri Gudjohnsen, der let kunne sende den i et tomt mål.

Føringen holdt dog kun fire minutter. Oliver Olsen steg til vejrs og headede bolden ned midt i feltet. Her var Randers-stopperen Wessel Dammers hurtigst over den og prikkede den ind bag Jannich Storch i Lyngbys mål.

Så måtte Lyngby på jagt igen. Rutinerede Frederik Gytkjær blev sendt på banen, og det var netop den indskiftede angriber, der skaffede forløsningen ti minutter før tid.

Efter et indlæg fra højre side kastede Gytkjær sig frem og fik akkurat panden på bolden, der strøg i nettet til et stort jubelbrøl fra tribunen.

Scoringen betød også, at Randers led sit første nederlag i nedrykningsspillet. I tabellen er kronjyderne blevet overhalet af Viborg og er nu nummer otte. Der mangler fire spillerunder af sæsonen.

/ritzau/

  • Superliga: Lyngby Boldklub - Randers FC
    Frederik Gytkjær blev matchvinder for Lyngby ti minutter før tid. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste