Annonce
Sport

Inters drømmestart blæser Simon Kjær og AC Milan omkuld

Edin Dzeko (i midten) scorede kampens første mål efter bare otte minutter. Foto: Alessandro Garofalo/Reuters
Inter overrumplede AC Milan med to hurtige mål, og Simon Kjær og holdkammeraterne kunne ikke svare igen.

11 minutter.

Så lang tid skulle Inter bruge på at sætte lokalrivalen AC Milan på plads, da de to italienske storklubber onsdag mødtes på deres fælles stadion, San Siro.

Edin Dzeko og Henrikh Mkhitaryan scorede hver et mål, da Inter blæste Simon Kjær og resten af AC Milan ud af banen i kampens indledning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

AC Milan kom bedre med i anden halvdel af første halvleg og efter pausen, men kom aldrig tilbage efter den forfærdelige start og tabte 0-2.

Dermed ser det sort ud for den danske landsholdsanfører og holdkammeraterne før returopgøret i Champions Leagues semifinale.

Allerede efter otte minutter var den gal for AC Milan.

Edin Dzeko havde placeret sig bag ryggen på Davide Calabria i forbindelse med et hjørnespark, og da bolden nærmede sig, stak den bosniske skarpretter foden frem og flugtede kuglen i kassen med indersiden.

Den danske landsholdsanfører Simon Kjær spillede knap en time i AC Milans nedtur. Foto: Antonio Calanni/Ritzau Scanpix

AC Milan virkede omtumlede og kunne slet ikke dæmme op for Inters aggressive offensiv. Bare tre minutter efter det første mål sov AC Milans defensiv igen.

Federico Dimarco satte fart på kanten og spillede bolden ind foran feltet til en fremstormende Henrikh Mkhitaryan, som pludselig var helt fri i feltet. Med stor koldblodighed passerede han Mike Maignan til 2-0.

Derefter ramte Hakan Çalhanoglu stolpen, og Simon Kjær begik et straffespark, som dog blev annulleret. Men det lignede en kamp, der kunne ende i en nedsabling.

Så skidt gik det imidlertid ikke. AC Milan fik styr på den defensive struktur og spillede offensivt mere og mere modigt, som kampen skred frem.

Små seks minutter inde i anden halvleg kom Junior Messias pludselig til en stor chance i højre side af feltet, men sparkede bolden langt forbi mål.

AC Milan blev skubbet frem af sine tilhængere, som på grund af hjemmebanefordelen udfyldte størstedelen af tilskuerpladserne på det fælles stadion. Og værterne kom tættere og tættere på mål.

Kort efter at Simon Kjær blev udskiftet efter en time, sparkede Sandro Tonali bolden på stolpen. Men mål fik AC Milan aldrig.

Returopgøret spilles tirsdag i næste uge.

/ritzau/

  • Champions League - Semi Final - First Leg - AC Milan v Inter Milan
    Edin Dzeko (i midten) scorede kampens første mål efter bare otte minutter. Foto: Alessandro Garofalo/Reuters
  • Italy Soccer Champions League
    Den danske landsholdsanfører Simon Kjær spillede knap en time i AC Milans nedtur. Foto: Antonio Calanni/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby