Annonce
Sport

Kaptajn Valgren før klassiker: Jeg starter som egoist

Efter en ujævn sæsonåbning sætter Michael Valgren sig selv under pres inden søndagens Amstel Gold Race.

For danske cykelsportsfans blev søndagens klassiker Amstel Gold Race lige lidt mere interessant, da Team Tinkoff-Saxo tidligere på ugen meddelte, at Michael Valgren bliver den ene af holdets to kaptajner i det prestigefyldte løb.

Det betyder, at den talentfulde thybo ikke skal bruge sine kræfter på andet end at forsøge at vinde løbet, og han har tænkt sig at køre sin chance for fuld musik.

- Jeg vil starte løbet som en egoist, fastslår Michael Valgren, der deler hvervet som kaptajn med Roman Kreuziger.

- Vi starter nok med hver sin agenda. Roman vil sikkert prøve at køre langt udefra, som han gjorde, da han vandt løbet for to år siden. Min chance er at vente til allersidst med at forsøge mig. Og så må jeg køre fra Philippe Gilbert på Cauberg, griner Valgren.

Cauberg er den sagnomspundne bakke umiddelbart før afslutningen af løbet. Den stiger op imod 12 procent, og her bliver meget som regel afgjort.

Tinkoff-Saxo-ledelsen mener, at Amstel Gold Race med sine i alt 34 små og store bakker fordelt på 258 kilometer passer godt til den 23-årige danskers kvaliteter.

- Det er jeg enig i. Det er ikke lange, seje bjerge. Det er stigninger på et minut eller to. Dem plejer jeg at være god til. Så er det spørgsmålet, om jeg kan gøre det 34 gange.

- Det er et kæmpe skulderklap, at de satser på mig. Det er gået op og ned for mig i foråret, så det kommer lidt bag på mig, at jeg får den rolle. Men det er fedt, lyder det fra Michael Valgren.

Efter et imponerende første år er hans anden sæson hos Tinkoff-Saxo startet lidt ujævnt. Og Valgren lægger ikke skjul på sin irritation over, at det helt store resultat indtil nu er udeblevet.

- Der er jo noget at leve op til fra sidste år, og det er et hårdt pres. Jeg har haft gode dage, men også nogle "skoddage". Det er lidt frustrerende, for jeg synes selv, jeg gør mange ting rigtigt, siger han.

Senest var han en af holdets frontfigurer i etapeløbet Circuit de la Sarthe, som han stilede efter at vinde. Derfor var slutplaceringen som nummer 25 en skuffelse.

- Niveauet er så højt, at man ikke vinder, hvis man ikke er helt på toppen. Det irriterer mig, at jeg ikke har været knivskarp frem mod Amstel Gold Race og Liege-Bastogne-Liege.

- Når jeg har fået en kaptajnrolle, skal jeg gøre mig fortjent til det, siger Michael Valgren.

Tinkoff-Saxo har i alt tre danskere til start søndag formiddag. Ud over Michael Valgren er det Chris Anker Sørensen og Jesper Hansen.

Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand