Annonce
Sport

Karim Benzema nedtoner rygter om Real Madrid-exit

Karim Benzema modtog torsdag en pris i Madrid og svarede efterfølgende på spørgsmål om sit mulige skifte til Saudi-Arabien. Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix
Karim Benzema er ifølge flere medier på vej til Saudi-Arabien denne sommer, men angriberen nedtoner rygterne.

Medier som AS og The Athletic har torsdag meldt Karim Benzema på vej til Saudi-Arabien, hvorfra han angiveligt har et meget lukrativ tilbud.

Men den forsvarende Ballon d'Or-vinder nedtoner selv historier om, at han forlader Real Madrid, et år før kontrakten udløber.

Nogle medier mente, at den 35-årige angriber allerede torsdag ville annoncere skiftet til klubbens fans, men efter en prisoverrækkelse i Madrid virkede han ikke til at være på trapperne med en meddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvorfor skal jeg tale om min fremtid, når jeg er i Madrid?, siger Benzema ifølge AS.

Franskmanden advarer mod at tage historierne for gode varer.

- Ja, det står på internettet, men internettet er ikke virkeligheden, siger Benzema.

Det franske ikon er ifølge blandt andre AS og The Athletic på vej til Saudi-Arabien og Al-Ittihad, der netop har sikret sig sit niende mesterskab under ledelse af den tidligere Tottenham- og Wolverhampton-træner Nuno Espírito Santo.

Flere medier har skrevet lystigt om den enorme aftale, som angiveligt er ved at lokke ham til Saudi-Arabien. Der er ikke helt enighed om beløbet.

Et beløb svarende til cirka 1,5 milliarder kroner skattefrit for to sæsoners arbejde er et af de mest konservative bud. Sportsmediet ESPN melder dog også om et tilbud, der er dobbelt så stort.

Benzema står noteret for 353 mål i 647 kampe i Real Madrid og er nummer på listen over spillere med flest kampe for storklubben samt nummer to på den interne topscorerliste. Kun Cristiano Ronaldo overgår sin tidligere kollega.

Lige siden sit skifte fra Lyon i 2009 har Benzema lavet mål og været en fremtrædende figur for Real Madrid, men han trådte særligt i karakter, efter at Ronaldo drog videre i sin karriere i 2018.

Den dengang 30-årige Benzema overtog rollen som stjerne i offensiven og lavede i de fem sæsoner frem til nu 161 mål for den spanske storklub - eller godt 32 mål per sæson i snit.

Titlerne er kommet i en lind strøm i Benzemas 14 år i Real Madrid.

Her er det blandt andet blevet til fire mesterskaber, tre pokaltitler og ikke mindst fem Champions League-titler.

Benzema, der som ung vandt fire mesterskaber med Lyon, drager i givet fald til Saudi-Arabien som forsvarende vinder af både Ballon d'Or og Uefas pris som årets spiller i 2021/22-sæsonen.

I Saudi-Arabien vil han naturligt nok blive en af ligaens største navne sammen med ex-kollegaen Cristiano Ronaldo, som blev nummer to i Saudi Pro League med Al-Nassr i den forgangne sæson efter blandt andet 14 mål i 19 kampe fra portugiseren.

Real Madrid har søndag aften besøg af Athletic Club fra Bilbao i sin sidste kamp i denne sæson.

/ritzau/

  • FBL-ESP-FRA-AWARD
    Karim Benzema modtog torsdag en pris i Madrid og svarede efterfølgende på spørgsmål om sit mulige skifte til Saudi-Arabien. Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik