Annonce
Sport

KIF kollapser i Lemvig og taber skridt i overlevelsesjagt

Kristian Kristensen må undre sig over, hvordan hans hold kunne falde helt sammen i udekampen mod Lemvig-Thyborøn. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
KIF Kolding førte 27-21, men tabte 28-29 ude til Lemvig-Thyborøn i HTH Herreligaens nedrykningsspil.

Nedrykningsspøgelset nægter at forsvinde fra traditionsklubben KIF Kolding.

Den 14-foldige mesterklub var ellers tæt på at tage et stort skridt væk fra nedrykning onsdag aften, men endte i stedet med et sjældent set kollaps i udekampen mod Lemvig-Thyborøn.

Efter et formidabelt comeback i slutfasen vandt Lemvig-Thyborøn dysten med 29-28. Vestjyderne var ellers bagud med seks mål efter 49 minutters spil, men vendte kampen på hovedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rasmus Porup scorede det afgørende mål med 17 sekunder tilbage af opgøret - på det efterfølgende angreb brændte Chris Jørgensen for gæsterne.

Dermed har Lemvig-Thyborøn gode kort på hånden i forhold til at undgå en tur i 1. division.

Holdet står noteret for fire point i nedrykningsspillet, hvor fem hold kæmper om at undgå at slutte sidst. Kun nedrykningsspillets dårligste hold risikerer nedrykning. Det hold, der ender sidst, skal ud i en playoffduel over maksimalt tre kampe mod enten Høj eller Grindsted fra den næstbedste række.

Sidstepladsen i ligaens nedrykningsspil sidder pointløse TTH Holstebro aktuelt på. KIF Kolding er næstsidst med to point og har spillet en kamp mere end TTH Holstebro.

I sidste runde af grundspillet var KIF Kolding et enkelt angreb fra at blive sendt ned i den næstbedste række. Dengang gik det godt, og med en sejr onsdag ville holdet være godt på vej til at aflive nedrykningsrisikoen.

Før den dramatiske afslutning var der tale om en meget omskiftelig kamp.

Det vestjyske hjemmehold bragede afsted, og efter at have indkasseret syv mål på 12 minutter, tog Kolding-træner Kristian Kristensen en timeout for at få sat en prop i. Det virkede.

Koldingenserne nåede at være nede med fire mål, men på under seks minutter blev det vekslet til en udligning ved 9-9. Ved pausen var holdet tilmed i front med et enkelt mål.

Efter pausen overtog Kolding fuldstændig initiativet, og da Mats Gordon Krog bragte Kolding på 27-21 med under 11 minutter tilbage af kampen, så opgøret ud til at være afgjort. Men det var det på mystisk vis ikke.

Pludselig var KIF-skarpheden væk, og bolden blev sendt på stolperne eller forbi mål, mens boldene strøg ind om ørerne på Agust Björgvinsson i den anden ende.

Med syv scoringer i træk kom hjemmeholdet i front med 28-27, og det hele endte med en neglebidende afslutning, der faldt ud til Lemvig-Thyborøns fordel.

Også Sønderjyske kan begynde at forberede sig på endnu en sæson i den bedste række.

Klavs Bruun Jørgensens mandskab vandt senere onsdag med 38-31 ude over Nordsjælland Håndbold og har nu fem point i toppen af nedrykningsspillet.

/ritzau/

  • Bundkamp i HTH herreligaen
    Kristian Kristensen må undre sig over, hvordan hans hold kunne falde helt sammen i udekampen mod Lemvig-Thyborøn. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt