Annonce
Sport

Kina afviser påstande om doping som falske nyheder

Flere medier har i weekenden berettet om kinesiske svømmere, som op til OL i Tokyo deltog i legene trods positive dopingprøver. Kina afviser beskyldningerne. (Arkivfoto). Foto: Lee Jin-Man/Ritzau Scanpix

Ifølge de kinesiske myndigheder har ingen af landets svømmere overtrådt antidopingreglerne før OL i Tokyo.

De kinesiske myndigheder afviser mandag, at 23 af landets topsvømmere blev testet positive for et forbudt stof før OL i Tokyo i 2021.

Fra højeste politiske sted er der opbakning til de kinesiske atleter.

- Det er falske nyheder og ikke baseret på fakta, siger Wang Wenbin, der er talsmand fra det kinesiske udenrigsministerium, ifølge AFP.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lørdag kom nyheden om, at kinesiske svømmere havde spor af hjertemedicinen trimetazidin i prøver, der blev afgivet før sommerlegene i 2021. Det er et ulovligt stof, fordi det er præstationsfremmende.

13 af svømmerne deltog ved legene.

Det var den australske avis Daily Telegraph, tyske ARD og New York Times, som offentliggjorde deres fund lørdag. ARD udsendte søndag også en dokumentar om sagen.

Ifølge medierne konkluderede Kinas antidopingmyndigheder indledningsvist, at dopingprøverne indeholdt afvigende analytiske fund.

Læs artiklen i New York Times

Men senere frikendte Kina svømmerne for straf, efter at undersøgelser viste, at atleterne havde indtaget stoffet ubevidst gennem forurenet mad i forbindelse med konkurrencer i slutningen af 2020 og starten af 2021.

Det Internationale Antidopingagentur, Wada, stillede sig senere bag den forklaring. Svømmerne fik derfor lov til at deltage ved OL for tre år siden.

Wada har i de seneste dage udsendt flere pressemeddelelser og kalder mediernes dækning af sagen om de kinesiske svømmere for "vildledende og potentielt æreskrænkende".

Det bemærker Kina også i mandagens udmelding.

- Jeg tror, at I også har set, at Wada er kommet med et meget klart svar, siger Wang Wenbin.

Han fastslår, at de kinesiske antidopingmyndigheder gennemførte en dybdegående og detaljeret undersøgelse af sagen. Undersøgelsen fandt, at atleterne havde indtaget det ulovlige stof "uden deres viden".

- De kinesiske svømmere, der er tale om, gjorde ikke noget forkert, og deres handlinger udgjorde ikke en overtrædelse af antidopingreglerne.

Læs den seneste melding fra Wada

- Efter en efterforskning af sagen har Wada bekræftet resultaterne fra de kinesiske antidopingmyndigheder, siger Wang Wenbin.

Efter søndagens ARD-dokumentar har Wada udsendt endnu en pressemeddelelse, som igen støtter kineserne i sagen.

- Vi står stadig fast ved resultaterne af vores videnskabelige undersøgelse og juridiske afgørelse vedrørende sagen, skriver Wada.

Kina tog seks medaljer i svømning ved OL i Tokyo - heriblandt tre guldmedaljer. Flere af svømmerne har udsigt til at stille op ved sommerens lege i Paris.

/ritzau/

Se ARD-udsendelsen i fire dele med engelske undertekster
  • Qatar Swimming Worlds
    Flere medier har i weekenden berettet om kinesiske svømmere, som op til OL i Tokyo deltog i legene trods positive dopingprøver. Kina afviser beskyldningerne. (Arkivfoto). Foto: Lee Jin-Man/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik