Annonce
Sport

Le Mans-dansker varmer op med løbeture og campingstemning

26-årige Nicklas Nielsen har været fabrikskører for Ferrari siden 2019. Han er en af de tre danskere, der kører med i årets Le Mans i den bedste klasse - hypercar. (Arkivfoto). Foto: Jan Sommer/Ritzau Scanpix
Når fans og medier trækker i en, er det vigtigt at lade op både før og under Le Mans, mener Nicklas Nielsen.

Der er nok at se til, når man er racerkører i et af verdens største motorsportsløb.

Lørdag begynder det berømte 24-timersløb Le Mans, og det er noget af et praktisk cirkus, der rulles ud.

Tallene fra sidste år viser det tydeligt. 62 biler, tre gange så mange kørere plus deres teams, tv-transmissioner til 196 lande og ikke færre end 244.200 fans omkring Circuit de la Sarthe-banen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I år er det 100 år siden, at det første Le Mans blev kørt, og interessen for løbet er ikke blevet mindre.

Som kører skal man kunne tilpasse sig. Det ved Nicklas Nielsen. Han kører for Ferrari og er en af de tre danskere, der i år kører med i løbets bedste klasse - hypercar.

De to andre er Michael Christensen fra Porsche og Mikkel Jensen fra Peugeot.

- Det er vigtigt, at man får slappet ordentligt af, selv om der er meget at se til, så man ikke er helt flad, inden løbet starter, siger Nicklas Nielsen.

Den danske kører Nicklas Nielsen tester sin Ferrari 499P hypercar på Le Mans-banen forud for løbets 100-årsjubilæum. Foto: Jean-Francois Monier/Ritzau Scanpix

Allerede i dagene op til løbet begynder presset, forklarer han.

Der skal køres testture, laves interviews og skrives autografer til fans.

Lige præcis det med fans mærker Nicklas Nielsen i særlig høj grad. Dels fordi han kører for et stort brand som Ferrari, der for første gang i 50 år vender tilbage til sportsvognsracing, og dels fordi han er dansker.

- Man føler nærmest, at det er et hjemmebaneløb. Det er vildt med så mange danskere, der kommer ned for at heppe, siger Nicklas Nielsen.

Den danske interesse skyldes i høj grad Tom Kristensen, der går under kælenavnet Mr. Le Mans. Med sine ni sejre er han den kører, der har vundet Le Mans flest gange.

Ud over at pleje sine fans løber Nicklas Nielsen også nogle små ture for at holde sig fysisk i gang og er sammen med sine holdkammerater, hvor der tales meget taktik.

- Det er meget ligesom camping, når vi er hernede. Vi bor i motorhomes tæt ved banen og er sammen hele tiden, forklarer den 26-årige Ferrari-kører.

Og så er der selve løbsdagen. Eller dagene, som det jo er i Le Mans. Der er man nødt til at være frisk og klar i hovedet, fortæller Nicklas Nielsen.

Derfor er det ikke kun bilerne, der skal brændstof på, men også kørernes kroppe.

- Der er selvfølgelig ikke nogen af os, der sidder og spiser McDonalds, men ellers er det meget individuelt, hvad vi spiser, siger Nicklas Nielsen.

- Det vigtigste er at få masser af væske og masser af kulhydrater, så der er noget at forbrænde, og man kan holde gejsten oppe over så lang tid, påpeger han.

Når kørerne ikke sidder bag rattet, kan de hvile i deres motorhomes, inden de skal tilbage i pitten for at hoppe i bilen igen, forklarer Nicklas Nielsen.

Selv om Le Mans er et 24-timersløb, er der regler for, at hver kører maksimum må sidde 14 timer i alt i bilen. Der er tre kørere til hver bil.

Ud over de tre danskere i hypercar-klassen stiller 10 danske kørere til start i de lavere klasser, LMP2 og GT Am.

En af dem er 19-årige Malthe Jakobsen fra Cool Racing, der bliver den yngste dansker nogensinde til at køre løbet.

/ritzau/

  • Le Mans 2021
    26-årige Nicklas Nielsen har været fabrikskører for Ferrari siden 2019. Han er en af de tre danskere, der kører med i årets Le Mans i den bedste klasse - hypercar. (Arkivfoto). Foto: Jan Sommer/Ritzau Scanpix
  • AUTO-FRA-24H-ENDURANCE
    Den danske kører Nicklas Nielsen tester sin Ferrari 499P hypercar på Le Mans-banen forud for løbets 100-årsjubilæum. Foto: Jean-Francois Monier/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde