Annonce
Sport

Leverkusen forlænger vanvidsstime i sidste sekund

Leverkusens sene udligning blev scoret i et tætpakket straffesparksfelt. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
I det syvende minut af tillægstiden reddede Leverkusen 2-2 hjemme mod Stuttgart og har ikke tabt i 46 kampe.

Bayer Leverkusen er fodboldholdet, der bare ikke kan tabe.

Lørdag aften var den tyske mesterklub i knæ og på vej mod et nederlag efter 45 ubesejrede kampe, men i de absolut døende sekunder af tillægstiden udlignede Robert Andrich til 2-2 hjemme mod Stuttgart i Bundesligaen, og så lyder stimen pludselig på 46 ubesejrede kampe i stedet.

Det er 11 måneder siden, at Leverkusen senest tabte en betydende kamp. 27. maj sidste år - sidste spillerunde i den forgangne sæson - reddede Bochum sig ved at slå Leverkusen 3-0, men siden har ingen kunnet stoppe Xabi Alonsos triumftog.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter at have sikret mesterskabet med fem spillerunder tilbage har Leverkusen-spillerne tilladt sig selv at slappe lidt mere af, men holdet finder alligevel en vej til at undgå nederlag.

I sidste uge blev stimen forsvaret i det yderste af tillægstiden ude mod Dortmund, og lørdag skete det samme så igen.

Efter en målløs første halvleg bankede Stuttgart-kanten Chris Führich en ripost i målhjørnet straks efter pausen, og i det 57. minut øgede Deniz Undav til 2-0.

Så var et sjældent nederlag på vej til Xabi Alonsos mandskab, men hurtigt fik Amine Adli sparket lidt tro ind i hjemmeholdet. Med et hårdt og fladt spark mellem benene på en modstander fik han overrumplet Alexander Nübel i Stuttgart-målet og reducerede til 1-2.

Kort efter måtte Nübel diske op med en dobbeltredning i verdensklasse for at afværge en udligning, men Leverkusen-presset var sat ind.

Der var lagt fem minutter til opgøret, men på grund af en skadesbehandling var der spillet syv tillægsminutter, da Robert Andrich mellem venner og fjender hamrede bolden i mål til 2-2, efter at Stuttgart havde givet en unødvendig dødbold væk.

Leverkusens spillere og fans jublede vildt, som fejrede de endnu en titel, mens Stuttgart-træner Sebastian Hoeness rystede på hovedet efter at være blevet frataget en meriterende sejr.

Leverkusen mangler tre ligakampe før sommerferien. I tillæg venter en tysk pokalfinale mod Kaiserslautern samt to Europa League-semifinaler mod AS Roma.

/ritzau/

  • FBL-GER-BUNDESLIGA-LEVERKUSEN-STUTTGART
    Leverkusens sene udligning blev scoret i et tætpakket straffesparksfelt. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt