Annonce
Sport

Lokalunioner modsætter sig forslag om genvej i kvindefodbold

HB Køge og Brøndby IF er to af de klubber, der allerede har klubber i toppen af dansk kvindefodbold. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
De bedste herreklubber skal ikke have lov at starte langt oppe i kvinderækkerne, mener DBU Bredde.

Herreklubber med ambitioner om at lave et kvindehold i toppen af dansk fodbold skal ikke have lov tage en genvej.

Det mener DBU Bredde, der dækker over seks lokalunioner, i et høringssvar til et forslag om en såkaldt fast track-ordning.

- De seks lokalunioner kan ikke bakke op om denne ordning, som efter vores opfattelse blandt andet strider imod fodboldens pyramidestruktur, dansk fodbolds bærende principper herunder moderklubber og hvem der besidder licensen, samt at det er sportslige resultater, der afgør oprykning med videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De seks lokalunioner bifalder investeringer i pige- og kvindefodboldens udvikling, men det bør ske inden for de nuværende principper, rammer og strukturer, og der findes allerede modeller, der kan benyttes, skriver DBU Bredde på sin hjemmeside.

Kvindeeliteudvalget i Dansk Boldspil-Union (DBU) foreslog i august, at nye kvindehold med relation til de bedste danske herreklubber skal kunne stryge direkte ind i enten 1. division eller 2. division, som er rækkerne lige under Gjensidige Kvindeligaen.

På den måde behøver de ikke at spille sig op gennem serierækkerne, som ellers er måden at komme til tops på.

Forslaget blev sendt i høring hos kvindernes og mændenes divisionsforening samt breddeklubberne i Danmark, og fredag er det på dagsordenen på et ordinært bestyrelsesmøde i DBU.

Høringssvaret fra DBU Bredde

En fast track-model er blevet aktuel, efter at Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har stillet som krav til herreklubber, at de skal etablere et kvindehold eller investere seriøst i kvindefodbold, hvis de vil spille europæisk.

Af samme årsag har FC København, FC Midtjylland, OB og Viborg annonceret, at de på den ene eller anden måde er på vej ind i kvindefodbold, hvor klubber som Brøndby, FC Nordsjælland, AGF og AaB allerede befinder sig.

DBU Bredde mener, at der allerede er muligheder for at indfri Uefas krav, og FC Midtjylland er et muligt eksempel på dette. Midtjyderne har nemlig allerede indgået en aftale om et samarbejde med Vildbjerg SF, der ligger til oprykning i 2. division.

/ritzau/

  • Gjensidige Kvindeliga: HB Køge - Brøndby IF
    HB Køge og Brøndby IF er to af de klubber, der allerede har klubber i toppen af dansk kvindefodbold. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde