Annonce
Sport

Målet om flere slutrunder motiverede Wieghorst til mere

Morten Wieghorst har ikke travlt med at blive cheftræner i en klub. Frem til sommeren 2026 koncentrerer han sig udelukkende om jobbet som assistenttræner på landsholdet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Som assistent på landsholdet nyder Morten Wieghorst at kunne gøre nogle andre ting, end da han var klubtræner.

Ambitionen om at blive cheftræner i en klub er lagt på hylden i de kommende år for Morten Wieghorst.

Den tidligere FC Nordsjælland-, AaB- og AGF-træner har valgt at hellige sig rollen som assistent på fodboldlandsholdet frem til sommeren 2026.

Forlængelsen af kontrakten med yderligere to år skyldes mest af alt målet om at komme med til EM næste år og VM i 2026.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en sand fornøjelse. Alle arbejder i samme retning, hjælper hinanden og er ekstremt ambitiøse. Vi vil til slutrunder og går efter den fjerde i træk.

- Det er hovedtemaet, hver gang vi mødes. Arbejdet går ud på at få Danmark med til slutrunder, siger Wieghorst.

Kasper Hjulmand forlængede sin kontrakt som landstræner med samme periode i juni. Dengang blev der rejst tvivl om fremtiden for Wieghorst.

Men selv var han ikke i tvivl. Parløbet med Hjulmand, som har varet siden 2020 på landsholdet, skulle fortsætte.

- Der er egentlig ikke noget odiøst i det. Det vigtigste er jo ikke min person. Det er landsholdet og de kampe, vi havde på det tidspunkt.

- Nu forlængede Kasper. Der var nogle ting, der gjorde, at det skulle være på det tidspunkt. Jeg havde jo et år tilbage af kontrakten, så det gjorde ikke noget, at der lige gik nogle måneder, siger Wieghorst.

Han nyder den rolle, han har på landsholdet, selv om han ikke træner spillere i hverdagen som i klubtiden.

- Jeg bliver inspireret, og jeg føler også, at jeg dygtiggør mig. Det giver mig muligheder for at gøre nogle andre ting, end da jeg var cheftræner i en klub.

- Jeg kommer ud i en masse klubber, snakker med trænere og ser, hvordan tingene bliver gjort. Hvad der sker i fremtiden, har jeg meget lidt kontrol over. Det vil jeg ikke spekulere i, siger Wieghorst.

I perioden 2008-2011 var Wieghorst og Hjulmand også trænerteam i FCN. Dengang var det dog Hjulmand, som var assistent.

Lige nu ser Wieghorst sit nuværende job som værende større end de fleste trænerjob i Superligaen.

- Inden for landets grænser er det absolut noget af det største. Det er et privilegium. Jeg har været så heldig at være med omkring landsholdet som spiller helt tilbage fra 1994.

- Det har ikke været kontinuerligt siden 1994, men det har været en lang årrække. Det fylder mig med stolthed. Det største var som spiller. Den følelse kan man ikke få andre steder, siger Wieghorst.

Lørdag aften skal han sammen med resten af landsholdet forsøge at vinde EM-kvalifikationskampen mod Kasakhstan i Parken.

/ritzau/

  • Herrelandsholdet i fodbold er samlet før EM-kvalifikationskampe
    Morten Wieghorst har ikke travlt med at blive cheftræner i en klub. Frem til sommeren 2026 koncentrerer han sig udelukkende om jobbet som assistenttræner på landsholdet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik