Annonce
Sport

Næstformænd kæmper lørdag om DIF-toppost

Niels Nygaard giver lørdag stafetten som formand for Danmarks Idrætsforbund videre efter 14 år på posten. Organisationens to næstformænd, Thomas Bach og Hans Natorp, kæmper om formandsposten. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Thomas Bach og Hans Natorp kæmper lørdag om formandsposten på Danmarks Idrætsforbunds årsmøde.

Efter 14 år i spidsen for Danmarks Idrætsforbund takker Niels Nygaard lørdag morgen af som DIF-formand og giver posten videre til en af organisationens to næstformænd, Thomas Bach eller Hans Natorp.

Nygaard er tryg ved at give stafetten videre, uanset hvem der vinder lørdagens kampvalg ved årsmødet.

- Jeg er helt tryg lige meget hvem af de to, der vinder. De har jo begge fået en god opdragelse i DIF, siger Niels Nygaard.

Lørdagens formandskandidater, Thomas Bach og Hans Natorp, er enige om, at DIF skal skubbe på for at udbrede nordiske værdier, når der skal træffes internationale beslutninger - såsom det kontroversielle valg af Qatar som vært for VM i fodbold.

Det gjorde de klart under en valgdebat i Idrættens Hus i Brøndby i sidste måned.

- Vi skal være i det internationale beslutningsrum og være klar på, hvad vi gerne vil der.

- Vi skal komme med gode og realistiske krav, men det er vanskeligt, hvis det ikke bliver anerkendt af andre lande som noget, der er værd at diskutere, sagde Thomas Bach, der i 2018 blev idrætschef i Københavns Kommune.

Bach går blandt andet til valg på, at "nye generationer skal mærke og engagere sig i den danske idrætsmodel, som både rummer begynder og verdensklasse".

- Vi skal stræbe efter verdens højeste idrætsdeltagelse, hurtigt nå to millioner medlemmer i DIF og give alle børn og unge en god start på livslang idræt. Det skaber også de bedste forudsætninger for et stærkt talent- og elitemiljø, siger han til DIF's hjemmeside.

Hans Natorp har en vision om, at "idræt skal have en markant plads hos alle danskere gennem hele livet - i fællesskaber på og uden for banen og gennem oplevelser, der begejstrer og samler Danmark".

- På den rejse er det min ambition, at dansk idræt - DIF-idrætten - bliver den naturlige og foretrukne samarbejdspartner for alle samfundsaktører, der kerer sig om de sunde dagligdags fællesskaber.

- Vi kan inspirere og bidrage gennem foreningsidræt, frivillighed, breddeidræt og talentudvikling og elitemiljøer i en bred forstand, siger Hans Natorp til DIF's hjemmeside.

Begge kandidater blev næstformænd i DIF i 2016. Bach blev indstillet til formandsposten af Dansk Arbejder Idrætsforbund, mens Dansk Sejlunion indstillede Natorp.

Årsmødet begynder klokken 9, formandsvalget ventes at begynde kort efter middag.

  • Team Danmark og DIFs pressemøde om håndsrækning til OL- og PL-atleter
    Niels Nygaard giver lørdag stafetten som formand for Danmarks Idrætsforbund videre efter 14 år på posten. Organisationens to næstformænd, Thomas Bach og Hans Natorp, kæmper om formandsposten. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste