Danmarksserie-oprykkerne var under pres, men ?nøjedes? med 0-4-nederlag til Herfølges 1. divisionsreserver.
Nakskov Boldklub vendte i aftes tilbage til Danmarksserien i fodbold efter knap 10 år i LF-serien, men vestlollikkernes comebackkamp forløb ikke som den ny cheftræner Thomas Andreasen havde håbet på:
Nakskov tabte 4-0, hvilket dog var nådigt sluppet eftersom et meget stærkt Herfølge-mandskab havde spil og chancer til en endnu større sejr. Nakskov-spillerne havde åbenlyse problemer med boldomgangen.
Simpelthen fordi der blev spillet i et højere tempo end vestlollikkerne har været vant til i LF-serien.