Team Lollands 15-årige juniorspiller Mads Pedersen er inviteret til en uges prøvetræning i Premier League-klubben Chelsea.
- Jamen, det er jo helt vildt, tænk at selveste Chelsea vil se mig til prøvetræning. Jeg var helt oppe at køre, da jeg fik beskeden.
Team Lollands 15-årige juniorspiller Mads Pedersen kunne dårligt tro det, da han forleden fik at vide, at den engelske Premier League-klub Chelsea inviterede til prøvetræning på storklubbens anlæg i det vestlige London, hvor Frank Arnesen er talentchef.
Han fik måske allerede øje på den teknisk dygtige midtbanespiller sidste efterår, da Mads Pedersen var med sin kommende klub FC Midtjylland på et tre dages ophold i den engelske hovedstad. Her slog midtjyderne med Mads Pedersen på holdet Chelseas U/16-mandskab med 1-0.
Plusser i karakterbogen har Chelseas talentspejder i Danmark, Bjarne Hansen, også noteret ud for Mads Pedersen. Den tidligere KB-træner har fulgt nakskovitten gennem længere tid, og anbefalingen fra "scouten" har altså udløst invitationen, der også gælder for en AB-spiller.
Folketidende sætter fredag fokus på Mads Petersen.