Annonce
Sport

NFC-træner før forårspremiere: - Det største potentiale jeg har set

Nykøbing FC's cheftræner Claus Jensen glæder sig, som altid til, at sæsonen skal gå i gang. Arkivfoto: Ingrid Riis
Optimismen er stor hos Nykøbing FC's cheftræner før forårspremieren i eftermiddag mod HIK hjemme i Lollands Bank Park.

NYKØBING: Efter ni ugers opstartstræning og træningskampe uden noget på spil skal der endelig spilles om point igen, når Nykøbing FC's 2. divisionsmandskab i eftermiddag tager imod HIK i Lollands Bank Park.

Og selv om vejret måske ikke helt varsler det endnu, så er der tale om den længe ventede forårspremiere, hvor "Bjørnene" skal jagte den bare anden hjemmesejr i denne sæson.

Heldigvis har falstringerne hentet langt flere point på udebane indtil nu i turneringen, så foråret indledes på en femteplads i rækken med hele otte point ned til det bedste hold under sjettepladsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og det er fortsat målsætningen at spille sig med blandt de seks bedste, der går videre til oprykningsslutspillet, siger Claus Jensen.

- Det er der ikke ændret på, og det har vi sagt helt fra starten af sæsonen, men det handler også om, at vi udvikler os fra kamp til kamp, selvfølgelig med fokus på, at vi har den her målsætning, som vi holder fast ved, lyder det fra cheftræneren, der som altid er fuld af fortrøstning, før et nyt fodboldår indledes.

Talent i gruppen

- Drengene har trænet rigtig godt og flytter sig hele tiden. Der er så meget talent i den gruppe her, og jeg har sagt det før, og siger det gerne igen.

- Det er det største potentiale, jeg har set i al den tid, jeg har været her. Så ved jeg godt, at de er meget unge, og der vil komme bump undervejs, men vi fandt noget stabilitet i efteråret og er der, hvor vi gerne vil være, siger Claus Jensen, der for at bevare kontinuiteten på holdet, helt bevist ikke har skiftet det store ud i truppen.

På afgangssiden har man sagt farvel til topscorer Emeka Nnamani, der er blevet solgt til B.93, og så har man sagt farvel til lejesvenden Oscar Fuglsang, der desværre var skadet i næsten hele 2023. Han er taget hjem til Silkeborg.

Udover unge spillere af egen avl, der er trukket op i førsteholdstruppen, så er det kun angriberen Asger Højmark-Jensen fra Hillerød, der er kommet til. Men den næsten to meter høje centerforward, der tidligere har spillet 1. division, er endnu ikke klar til at indgå i startopstillingen.

Claus Jensen er ikke nervøs for, at salget af Emeka Nnmani (11 scoringer i efteråret) vil påvirke målscoringen negativt.

- Jeg er sikker på, at vi har andre spillere, der kan tage over på den front. Det er et stort fokusområde for os, at vi skal have folk i straffesparksfeltet, når chancerne opstår, og så forsøger vi også at få presset spillere længere frem på modstanderens banehalvdel, så der er kortere afstand til deres mål, når vi erobrer bolden, påpeger Claus Jensen.

I den sidste testkamp mod Fremad Amager, som sluttede uafgjort 1-1, sad keeper Tobias Brogaard, Oliver Angus, Willads Delvin og Adam Vendelbo Clement ude af forskellige årsager, men alle fire meldes klar til forårspremieren i eftermiddag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Thor og Lucas fortsat ude

Forsvarsspiller Thor Høholt og midtbanespiller Lucas Nyman Engelmand har igennem det meste af opstarten døjet med skader, og det gør de fortsat.

- Men de er på vej tilbage og kan blive aktuelle inden for kort tid, lyder det fra Claus Jensen, der har slået dagens modstander fra HIK en enkelt gang i denne sæson, da det i efteråret blev til en sejr på 3-2 på Gentofte Stadion. Endda efter at HIK førte 2-0 efter den første halve time, men Ole Jakobsen scorede sejrsmålet få minutter før tid.

- Det var en livlig kamp med chancer i begge ender. Og det forventer jeg, at det bliver igen. HIK er et mandskab, der gerne vil frem på banen, lige som vi selv gerne vil, og de kommer ikke til Nykøbing for at spille defensivt, lyder det fra Claus Jensen.

HIK ligger tredjesidst i 2. division og kommer næppe med i oprykningsslutspillet. De har i vinterpausen fået tilgang af den tidligere NFC-keeper Morten Bank.

Der er kampstart kl. 15:00 i Lollands Bank Park.

Forventet startopstilling mod HIK

Nykøbing FC (4-3-3): Tobias Brogaard - Kasper Jensen, Oskar Gärtig, Elias Gärtig, Oliver Angus - Victor Christiansson, Willads Delvin, Jonathan Pank Iversen - Adam Vendelbo Clement, Andreas Bredahl og Ole Jakobsen.


2. division

1. Esbjerg fB                                                                                   16  52-16  40

2. FC Roskilde                                                                                16  28-19  32

3. Aarhus Fremad                                                                        16  32-20  30

4. Middelfart                                                                                  16  19-13  28

5. Nykøbing FC                                                                              16  24-21  24

6. AB                                                                                                   16  20-23  22

7. Fremad Amager                                                                       16  19-28  16

8. Thisted                                                                                         16  18-30  15

9. Skive IK                                                                                         16  12-22  14

10. HIK                                                                                              16  26-38  14

11. Brabrand                                                                                  16  15-22  13

12. FA 2000                                                                                     16  16-29  12


  • NFC-AGF-78
    Nykøbing FC's cheftræner Claus Jensen glæder sig, som altid til, at sæsonen skal gå i gang. Arkivfoto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Falster

Lokal grevinde er død

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte