Annonce
Sport

Nordstrøm: - Italien flopper

Frem Sakskøbings cheftræner i Kvalifikationsrækken Kennet Nordstrøm tror på Les Bleus vinder af EM-titlen, men i skarp konkurrence med Tyskland.

Frem Sakskøbings cheftræner Kennet Nordstrøm glæder sig til EM-slutrunder, der bliver skudt igang lørdag. Han tror på Frankrig som Europamestre - i skarp konkurrence med Tyskland.  
- Frankrig bliver ved med at producere fantastiske individualister, som kan afgøre fodboldkampe. Men hele vejen rundt er det et fantastisk hold med mange store navne. De har kvalitet på alle pladser, siger Nordstrøm.
 
Hos tyskerne peger han på den måde landsholdet under VM nærmest henrykkede den tyske nation.
 
- Klinsmann indførte en form for fodbold, som var underholdene at se på og som skabte resultater. Det var kollektivet ført frem af kvalitetsspillere, siger han.
 
Han ser Portugal som en out-sider til titlen - og det er også det hold han vil holde med under turneringen.
 
- Det vil være en fornøjelse for fodbolden, hvis Portugal vinder EM. De har en hel bunke fantastiske individualister, som virkelig er sjove at følge, når de virkelig folder sig ud. Til gengæld tvivler jeg på Ronaldo. Han har haft en fantastisk sæson i Manchester United, men spørgsmålet er om han ikke er brændt ud på nuværende tidspunkt, funderer Kennet Nordstrøm.
 
Italienerne - de forsvarende verdensmestre - har han til gengæld ikke meget fidus til.
 
- Jeg tror ikke på, at Italien kan gå hele vejen. De er mætte efter VM-titlen. Man kan nogle gange godt sidde med fornemmelsen af at de tror så meget på egne evner, at de kommer tilat undervurdere modstanderne og derfor har en arrogant tilgang til kampene. Det går ikke i sådan en turnering, siger Nordstrøm.
 
Holdet som altid er blandt favoritterne til de store slutrunder, men aldrig vinder noget - Spanien - flopper igen, vurdere Sakskøbing-træneren.
 
- Spanien har et fantastisk hold på papiret, men de flopper altid - og gør det også denne gang. De mangler et naturligt hieraki - og det skal man have for at få tingene til at fungere, siger han.
 
De forsvarende Europamestre fra Grækenland får vi ikke at se i de sidste slutkampe, mener Nordstrøm.
 
- Grækenland får svært ved at komme videre fra puljen med Spanien, Rusland og Sverige. Bare det faktum, at Grækenland er forsvarende mestre gør, at alle gerne vil slå dem og i den grad har respekt for dem. Meget mere end alle havde da de vandt for fire år siden. De er blevet bedre end for fire år siden, men ser man på spillermaterialet, så er det begrænset, hvor mange af spillerne der spiller i europæiske topklubber, siger han.
 
Kennet Nordstrøm har heller ikke meget fidus til Holland.
 
- Hollands forsvar halter. Det er det svageste punkt på det hold. De har mange rigtigt gode offensive spillere, men de har for mange kokke på holdet, og derfor er der heller ikke den naturlige ledelsefordeling, siger han.
 
Hvis Kennet Nordstrøm skal pege på en overraskelse ved dette EM, så er det Rusland:
 
- Russerne har nogle rigtige gode spillere, der både kan og vil spille fremadrettet fodbold. De kan godt spille lige op med de bedste i denne turnering. De spiller ikke længere den typiske russiske form for maskinfodbold, som de gjorde tidligere. Mange af de russiske spillere har også været med til at vinde UEFA-Cuppen på russiske klubhold, så jeg tror på Rusland som turneringens positive overraskelse, siger Kennet Nordstrøm, som også nævner Schweiz, som en mulig overraskelse.




Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik