Annonce
Sport

PORTRÆT: Højlunds kometkarriere når nye højder

Rasmus Højlund nåede aldrig at slå igennem i FC København. Her ærgrer han sig i en kamp mod Silkeborg. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
På mindre end to år har Rasmus Højlund gået fra at være uforløst i FCK til at være Danmarks dyreste spiller.

22. september 2021: Den 18-årige Rasmus Højlund får chancen fra start for FC København i pokalkampen mod Nykøbing FC, men præsterer dårligt og bliver flået ud efter 26 minutter i det, der ender i en FCK-blamage med nederlaget på 0-3.

5. august 2023: I en alder af 20 år præsenteres Højlund som ny Manchester United-spiller i en handel på angiveligt 560 millioner kroner, hvilket gør ham til den dyrest handlede danske fodboldspiller nogensinde.

De to nedslag er et godt eksempel på, hvor stærkt det kan gå i fodboldens til tider uforudsigelige verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Højlund var som ungdomsspiller forbi Brøndby, men som 14-årig skiftede han til rivalen FC København, hvor han blev anset som et stort talent de næstkommende år.

Allerede som 17-årig fik Højlund debut for FCK i Superligaen, men gennembruddet i den danske liga udeblev.

Offensive indkøb i FCK gjorde vejen til spilletid længere for Højlund, så det lignede en god løsning for alle, da Højlund i januar 2022 blev solgt til østrigske Sturm Graz for et beløb i underkanten af 20 millioner kroner.

FCK-fans skulle dog hurtigt komme til at ærgre sig over at have sagt farvel til en målsluger af rang. Højlund bragede fire bolde i kassen i sine første tre østrigske ligakampe og fik hurtigt større klubber til at spærre øjnene op.

Rasmus Højlund markerede sig som en stor målscorer i Atalanta. Her har han scoret mod Lazio. (Arkivfoto). Foto: Alberto Lingria/Reuters

Opholdet i Østrig kom blot til at vare godt et halvt år, før italienske Atalanta i sommeren 2022 betalte cirka 125 millioner kroner for den unge dansker.

Her skulle Højlund lige vænne sig til forholdene, men efter en halvsæson begyndte han så også at brage bolden i kassen i Serie A. Ofte var det også flotte mål, der tiltrak sig opmærksomhed.

Det fik landstræner Kasper Hjulmand til at sende bud efter Højlund. Efter et par indhop i efteråret 2022 kom det store gennembrud for nationalmandskabet 23. marts 2023.

På en aften mod Finland, hvor Danmark ikke spillede nogen stor kamp, strålede Højlund med et hattrick i sejren på 3-1. Tre dage senere scorede han yderligere to mål i nederlaget mod Kasakhstan.

En landsholdsstjerne var født, og på rygtebørsen lød det, at Højlunds navn var blandt de hotteste hos europæiske storklubber. Kombinationen af høj fart, massiv kropsstyrke og et veludviklet afslutningsrepertoire er en højtskattet og efterspurgt vare.

Mastodonter som Juventus og Paris Saint-Germain blev meldt interesserede i Højlund, men det blev altså Manchester United, der løb med danskerens underskrift. De to parter har nu papir på hinanden frem til sommeren 2028.

/ritzau/

Rasmus Højlund bragede igennem på landsholdet med sit hattrick mod Finland. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Superliga: FC København - Silkeborg IF
    Rasmus Højlund nåede aldrig at slå igennem i FC København. Her ærgrer han sig i en kamp mod Silkeborg. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
  • Serie A - Lazio v Atalanta
    Rasmus Højlund markerede sig som en stor målscorer i Atalanta. Her har han scoret mod Lazio. (Arkivfoto). Foto: Alberto Lingria/Reuters
  • EM kvalifikationskamp mellem Danmark - Finland i Parken
    Rasmus Højlund bragede igennem på landsholdet med sit hattrick mod Finland. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand