Annonce
Sport

PSG sender Barcelona ud af CL efter comeback i overtal

Kylian Mbappé sender PSG mod avancement med sit mål til 3-1 på straffespark. Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix
PSG var bagud med 2-4 samlet, men vendte det til 6-4 og Champions League-avancement efter Barcelona-udvisning.

Paris Saint-Germain er klar til semifinalerne i Champions League efter et stort comeback mod FC Barcelona.

Barcelona havde vundet den første kamp i Paris med 3-2 og førte også 1-0 i tirsdagens returkamp, men et rødt kort i første halvleg blev dyrt. PSG vandt 4-1 og dermed 6-4 sammenlagt.

På den måde kom Barcelona ned på jorden efter at have været ubesejret siden slutningen af januar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Barcelona, der var uden karantæneramte Andreas Christensen, fik ellers lidt af en drømmestart.

Bare 11 minutter var spillet, da den 16-årige komet Lamine Yamal brød igennem i højre side af feltet og sparkede bolden mod forreste stolpe, hvor Raphinha fik bugseret bolden i mål til 1-0.

I fortsættelsen dominerede Barcelona, og Robert Lewandowski var tæt på 2-0 med et skud, der strøg lige over tværribben.

Men sommetider ændrer fodboldkampe karakter og får helt nye forudsætninger på et øjeblik.

Den unge franske kant Bradley Barcola fik en aflevering i dybden og skar ind foran Barcelonas bageste markspiller Ronald Araujo. Han stoppede Barcola ureglementeret lige uden for felt.

Dommeren sendte Araujo ud, og så kunne PSG fortsætte jagten på comebacket med en mand i overtal med lidt mere end en time tilbage.

Fem minutter før pausen kom PSG nærmere. Igen var Barcola på spil og sendte en aflevering på tværs af feltet, hvor Ousmane Dembélé dukkede op og sendte bolden op i nettaget.

11 mod 10 lagde PSG et tungt pres fra anden halvlegs begyndelse. Det havde allerede været tæt på 2-1 et par gange, da den portugisiske midtbanespiller Vitinha tog chancen uden for feltet og bragede PSG i front.

Barcelona var rystet, og PSG fortsatte ufortrødent. Efter en times spil gav det et straffespark, da João Cancelo klodset fældede Dembélé et ellers ufarligt sted.

Kylian Mbappé sparkede vanen tro fra 11 meter og bragte sikkert PSG på 3-1 og samlet i front med 5-4.

Så var Barcelona presset til at angribe, og trods undertal kom hjemmeholdet til chancer ved Lewandowski og Raphinha.

I slutfasen var Barcelona flere gange tæt på, men i stedet for et mål, der kunne sende kampen i forlængelse, slog PSG kontra, og Mbappé cementerede sejren med sit andet mål.

I semifinalen skal PSG møde Borussia Dortmund, der i tirsdagens anden kvartfinale eliminerede Atlético Madrid.

/ritzau/

  • FBL-EUR-C1-BARCELONA-PSG
    Kylian Mbappé sender PSG mod avancement med sit mål til 3-1 på straffespark. Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste