Annonce
Sport

Randers sender Hvidovre tættere på afgrunden

Superligakampen mellem Hvidovre IF og Randers FC på Proventilation Arena i Hvidovre søndag den 7. april 2024. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Mohamed Fuseini fortsatte søndag målformen for Randers FC, der vandt med 3-1 ude over Hvidovre.

Med en 3-1-sejr på udebane sendte Randers FC søndag Hvidovre IF tættere på nedrykning fra Superligaen.

Den ghanesiske angriber Mohamed Fuseini indtog en hovedrolle for gæsterne med to scoringer.

Fuseini, der denne vinter er hentet på en lejeaftale hos østrigske Sturm Graz, lavede i sidste weekend hattrick, da Randers bankede Lyngby med 6-2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den formstærke angriber slog til med det første mål allerede efter tre minutter i en aggressiv start for Randers.

Bolden sprang lidt tilfældigt rundt i Hvidovre-feltet i forbindelse med et hjørnespark til gæsterne. Tammer Bany fik kontrol over kuglen og satte Fuseini op til et vellykket skudforsøg, der endte højt i målet.

Ti minutter senere blev en fejlaflevering på midten af banen fra Hvidovres Lirim Qamili kostbar. Gæsternes Lasso Coulibaly opsnappede bolden, og så slog Randers en hurtig kontra.

Mohamed Fuseini kom løbende i et overlap og lagde den efterfølgende fladt i mål til 2-0.

Ghaneseren fik frem mod pausen et par fine muligheder for at fuldføre sit andet hattrick i to kampe i træk, men kvaliteten i afslutningerne var ikke helt god nok.

Ti minutter før pausen skulle Fuseini inde foran mål i fri position blot sætte en flad inderside på en tværpasning, men han ramte forbi kassen.

Det så sort ud for Hvidovre ved pausen, men indskifteren Mads Kaalund gav hjemmeholdet en drømmestart på anden halvleg.

Finurlige kombinationer i Randers-feltet med en hælaflevering fra Christian Jakobsen bragte Mads Kaalund i en fri position, og han fik reduceret til 1-2.

Hvidovre var langt bedre med i de sidste 45 minutter. Kombinationerne flød meget bedre, og inde foran mål havde oprykkerne en konstant trussel i luftrummet i form af Simon Makienok.

På vej ind i overtiden afgjorde Randers opgøret på et kontraangreb, der endte hos Stephen Odey, der via stolpen fik sendt bolden i mål til 3-1.

Randers topper nedrykningsslutspillet med 29 point, mens Hvidovre er sidst med 11 point. Hvidovre har 13 point op til Lyngby, der er placeret lige over nedrykningsstregen.

/ritzau/

  • Superliga: Hvidovre IF - Randers FC
    Superligakampen mellem Hvidovre IF og Randers FC på Proventilation Arena i Hvidovre søndag den 7. april 2024. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik