Annonce
Sport

Randers udligner fortjent mod OB i overtidsdrama

Mohammed Fuseini voldte gang på gang OB-forsvaret problemer. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

OB var tæt på at hente endnu en vital udesejr, men Randers fik fuldt fortjent 2-2 på et mål i tillægstiden.

På hjemmebane kan OB ikke vinde, men på udebane går det trods alt noget bedre for fynboerne.

Fredag aften var det ved at blive til den syvende fynske udesejr i sæsonen, men det endte 2-2 mod formstærke Randers, der kom til opgøret med tre sejre på stribe.

OB førte med 2-1 ind i tillægstiden, før Randers' Mads Enggaard udlignede. Det var meget fortjent vurderet på spil og chancer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

OB har blot hentet to point i de seneste fem kampe og har kun tre point ned til Vejle under nedrykningsstregen. Vejle har spillet en kamp mindre, og OB risikerer at ryge under stregen senere i runden.

Første halvleg var levende, og ikke overraskende var det formstærke Randers, der spillede sig til de største muligheder.

Allerede efter otte minutter burde Mohammed Fuseini have scoret på Lasso Coulibalys uselviske oplæg, men forårets mest scorende spiller misbrugte.

Kort efter blev Fuseini igen serviceret af Coulibaly på kanten, men Fuseinis ottende forårsmål lod vente på sig.

I stedet blev han lidt senere præsenteret for det gule kort for en højt løftet fod lige i smasken på OB's Sven Köhler.

Det lagde dog ingen dæmper på ham. Kort efter var han tæt på at vriste sig fri af OB-forsvaret, der flere gange var på hælene.

Offensivt havde OB meget lidt at byde på, og fynboerne skulle prise sig lykkelige over at få uafgjort med til pausen.

OB kom til gengæld ud med et andet initiativ i anden halvleg. Bashkim Kadrii, der til kampen havde overtaget anførerbindet fra Filip Helander, trykkede af fra godt 20 meter og tvang Patrik Carlgren til en fin redning.

Carlgren så til gengæld knap så prangende ud, da landsmanden Rami Al Hajj forsøgte fra samme distance efter en time. Bolden hoppede foran Carlgren, og så var OB foran.

OB havde nemmere ved at holde Randers fra fadet i anden halvleg, men et kvarter før tid gik det alligevel galt.

Fuseini blev spillet fri igen, og denne gang svigtede ghaneseren ikke fri foran mål. Kort efter var han endda også tæt på at score til 2-1, men hans skud gik over mål.

Det trak op til Randers-sejr, men i stedet slog OB til i den anden ende. Efter klumpspil i feltet sendte Filip Helander forløsende bolden i nettet til 2-1 efter 88 minutter.

Alligevel fik Randers point, da bolden med et langt indkast blev sendt ind i feltet, hvor Mads Enggaard scorede i to minutters overtid.

Med det ene point fører Randers nedrykningsspillet, hvilket på sigt kan kaste en playoffkamp om europæisk deltagelse af sig. Randers har tre point ned til Viborg, der har spillet en kamp færre.

/ritzau/

  • Superliga: Randers FC - OB
    Mohammed Fuseini voldte gang på gang OB-forsvaret problemer. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste