Annonce
Sport

Real Madrid får premieresejr med malurt i bægeret

Det så alvorligt ud, da Real Madrids Eder Militao blev skadet kort efter pausen. Foto: Alvaro Barrientos/Ritzau Scanpix
Jude Bellingham var blændende i debut, men Eder Militao blev skadet, da Real Madrid vandt i La Liga-premiere.

Real Madrid fik sent lørdag aften en god start på den spanske liga. Således blev udekampen mod Athletic Bilbao vundet med 2-0.

Der var positive takter fra nytilkomne Jude Bellingham, men træner Carlo Ancelotti skal måske også forholde sig til endnu en langtidsskade.

Real Madrid indledte La Liga med en stærk første halvleg, hvor holdet dominerede og skabte mange chancer på den ellers svære udebane.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brasilianske Rodrygo indledte med sæsonens første mål efter knap en halv time, da han efter et bandespil kom på skudhold i feltet.

Otte minutter senere scorede englænderen Jude Bellingham i sin første officielle kamp for Real.

Den 20-årige midtbanespiller, der skiftede denne sommer fra Borussia Dortmund, flugtede bolden ned i jorden fra kanten af feltet efter et hjørnespark. Bolden tog et perfekt spring ind i hjørnet, så den spanske landsholdsmålmand Unai Simon sprællede forgæves.

Bellingham spillede i det hele taget med enorm autoritet og ejede næsten banen med sit drive. Han ligner allerede en kæmpe succes for Real.

Jude Bellingham spillede en stor kamp, da han debuterede for Real Madrid i La Liga med en scoring ovenikøbet. Foto: Vincent West/Reuters

Ikke alt var dog fryd og gammen for Real. Kort efter pausen udgik forsvarsspilleren Eder Militao med det, der kunne ligne en alvorlig knæskade.

Brasilianeren græd, da han fik hjælp til at forlade banen.

Det sker bare to dage efter, at målmanden Thibaut Courtois pådrog sig en langtidsskade.

Om det påvirkede Real skal være usagt, men holdet var knap så sprudlende i anden halvleg, hvor holdets chancer var mere sjældne.

I stedet kom hjemmeholdet bedre med og havde flere gode bud på en reducering. Men afslutningerne manglede slet og ret kvalitet.

Derfor kunne Real forholdsvis ukompliceret spadsere sejren hjem.

Først søndag aften spiller FC Barcelona sin første ligakamp. Det sker på udebane mod Getafe.

/ritzau/

  • Spain Soccer La Liga
    Det så alvorligt ud, da Real Madrids Eder Militao blev skadet kort efter pausen. Foto: Alvaro Barrientos/Ritzau Scanpix
  • Spain - LaLiga - Athletic Bilbao v Real Madrid
    Jude Bellingham spillede en stor kamp, da han debuterede for Real Madrid i La Liga med en scoring ovenikøbet. Foto: Vincent West/Reuters
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik