Annonce
Sport

Real Madrid nærmer sig mesterskab efter overtidssejr i El Clasico

Danske Andreas Christensen steg efter seks minutter til vejrs og headede Barcelona i front. Foto: Susana Vera/Reuters
Med en scoring i dommerens tillægstid sørgede Jude Bellingham for en Real Madrid-sejr på 3-2 over Barcelona.

Real Madrid tog søndag aften et stort skridt imod det spanske mesterskab, da Jude Bellingham dukkede op i tillægstiden og sikrede en 3-2-sejr på hjemmebane over FC Barcelona i El Clasico.

Det så ellers længe ud til, at de to mandskaber skulle dele i porten i en underholdende affære, men i tillægstiden passerede bolden igennem Barcelona-feltet, hvor Bellingham dukkede op ved den bagerste stolpe.

I efteråret afgjorde englænderen flere kampe til Real Madrids fordel i tillægstiden. Scoringen søndag aften var alligevel en forløsning for Bellingham, der ikke har scoret siden 10. februar for sin spanske klub.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med sejren nærmer Real Madrid sig for alvor mesterskabet. 11 point har holdet ned til Barcelona på andenpladsen, og der resterer seks runder.

Andreas Christensen startede inde på den defensive midtbane for Barcelona søndag aften, og allerede efter seks minutter kom han i fokus.

Danskeren steg til vejrs over Real Madrids Toni Kroos ved den bagerste stolpe, og mens Andriy Lunin i Real Madrid-målet så passivt til, headede Christensen Barcelona i front.

Den føring varede lidt mere end ti minutter, inden Real Madrids hurtige Rodrygo blev nedlagt i Barcelonas felt.

Engelske Jude Bellingham fik i tillægstiden jublen til at bryde løs på Bernabeu. Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix

Brasilianerens offensive landsmand, Vinicius Junior, udnyttede det efterfølgende straffespark og bragte balance i regnskabet.

Der var masser af underholdning, og begge hold havde flere gode offensive perioder.

Barcelona spillede med stor optimisme, og Real Madrid havde svært ved at holde Barcelonas hurtige Lamine Yamal, hvilket skabte flere farlige situationer i første halvleg.

Den underholdende fodbold fortsatte ind i anden halvleg. Det var en afvekslende kamp, hvor de to hold skiftedes til at have gode perioder.

Halvvejs i anden halvleg udnyttede Barcelona en god periode. 16-årige Yamal ramte stolpen, hvorefter indskiftede Fermin Lopez var over returbolden og sparkede den i kassen.

Glæden varede dog kort for gæsterne.

Blot fire minutter senere udlignede Lucas Vazquez, da han bevægede sig med frem og satte foden på et Vinicius-indlæg, mens Barcelonas Joao Cancelo passivt så til og mistede sin markering af Real Madrid-backen.

Det høje tempo fortsatte helt til sidste fløjt, hvor Bellingham sikrede Real Madrid sejren.

/ritzau/

  • LaLiga - Real Madrid v FC Barcelona
    Danske Andreas Christensen steg efter seks minutter til vejrs og headede Barcelona i front. Foto: Susana Vera/Reuters
  • TOPSHOT-FBL-ESP-LIGA-REAL MADRID-BARCELONA
    Engelske Jude Bellingham fik i tillægstiden jublen til at bryde løs på Bernabeu. Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt