Annonce
Sport

Rødt kort til debutant koster Chelsea point mod Fulham

En klodset tackling sendte Chelsea-debutanten Joao Felix tidligt i bad i torsdagens Premier League kamp mod Fulham. Foto: David Klein/Reuters
João Félix var med for første gang for Chelsea torsdag aften. Debuten endte med et rødt kort og et nederlag.

Debutanten João Félix blev udvist, da Fulham slog Chelsea med 2-1 på hjemmebane.

Fulham havde før torsdag aften ikke slået Chelsea på egen bane siden 2006.

Men med de to mandskabers nuværende form in mente, så var muligheden for at bryde den stime større end længe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For det er i nyere tid ikke tit, det sker, men før kampen var Fulham placeret over Chelsea i Premier League-tabellen.

Og efter kampen er det eneste, som er ændret, at Fulham for første gang siden 2006 har vundet en hjemmekamp mod Chelsea.

Ud over at være ramt af et hav af skader, så har Chelsea store resultatmæssige problemer, og det var da heller ikke lykkedes for udeholdet at vinde en fodboldkamp i 2023 før kampen i Fulhams hule, Craven Cottage, torsdag aften.

Det var et Chelsea-mandskab med nyligt tilkomne João Félix i startopstillingen, som gik på banen mod en anden London-klub Fulham. Og det som startede fornuftigt for den portugisiske offensivspiller, endte med at blive en af den slags aftener, man bare gerne vil glemme.

Ved halvleg kunne Fulham gå i omklædningsrummet med en 1-0-føring på tavlen. Den tidligere Chelsea-spiller Willian bragte halvvejs i første halvleg hjemmeholdet i front.

En dårlig clearing fra Trevoh Chalobah havnede i fødderne på Willian.

Han tog et par træk ind i banen, og så rettede selv samme Chalobah kuglen af, så den ændrede retning foran Chelsea-keeper Kepa Arrizabalaga og tog stolpen ind.

Selv om Chelsea havde overtaget i spil og chancer i første halvleg, så måtte gæsterne vente til anden halvleg, før der kom hul på bylden.

Chelsea havde før kampen kun nettet en enkelt gang i 2023. Den total fordoblede forsvarsklippen Kalidou Koulibaly, da han efter en Chelsea-dødbold stod på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og sendte bolden i nettet.

Og da det lige gik så godt, og Chelsea styrede mod sit andet Premier League-point i 2023, skete det. Efter en times spil blev debutanten João Félix sendt tidligt i bad. En klodset tackling blev takseret til et direkte rødt kort.

Selv om Chelsea på ingen måde blev spillet ned under græstæppet, udnyttede Fulham den mulighed.

Fulhams topscorer, Aleksandar Mitrovic, var ikke med i torsdagens kamp grundet en karantæne. Og nummer fire på Premier Leagues topscorerliste blev derfor erstattet af Carlos Vinícius alene på toppen for London-klubben.

Det, der ikke er lykkedes for brasilianeren i indeværende Premier League-sæson, lykkedes mod Chelsea. Med et kvarter tilbage var det nemlig ham som på ny bragte Fulham i front.

Chelsea forsøgte, men resultatet holdt hele vejen hjem.

Derfor distancerer Fulham Chelsea i tabellen. Chelsea er fortsat nummer ti i Premier League og uden sejr i 2023.

Fulham derimod kravler op på tabellens sjetteplads.

/ritzau/

  • Premier League - Fulham v Chelsea
    En klodset tackling sendte Chelsea-debutanten Joao Felix tidligt i bad i torsdagens Premier League kamp mod Fulham. Foto: David Klein/Reuters
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde