Annonce
Sport

Rune lagde sig ud med tilskuere: Måtte gøre et eller andet

Holger Rune kørte et spil med tilskuerne under semifinalen i Monte Carlo. Foto: Eric Gaillard/Reuters
Holger Rune delte vandene på tilskuerpladserne, da han lørdag slog Jannik Sinner i semifinale i Monte Carlo.

Holger Rune leverede tennis på et højt niveau, da han lørdag aften vandt sin semifinale i Monte-Carlo Masters mod den formstærke italiener Jannik Sinner med cifrene 1-6, 7-5, 7-5.

Den danske stjerne sørgede samtidig for en vild stemning på tilskuerpladserne.

Da andet sæt spidsede til, lagde han sig ud med nogle af tilskuerne ved at tysse på dem. Og da han efterfølgende vandt en bold, tog han hånden op bag øret, hvilket fik Sinners fans til at buhe endnu mere af danskeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kampens dommer opfordrede Rune til at stoppe med henvisning til, at hans opførsel ikke gavnede noget, men situationen så faktisk ud til at gavne Rune.

Situationerne betød, at Sinners fans vendte sig endnu mere mod Rune. Men samtidig betød det, at Runes fans støttede danskeren endnu mere højlydt, og det så tydeligvis ud til at motivere Rune yderligere i den dramatiske kamp.

Rune var helt bevidst om sin ageren, sagde han efterfølgende til TV 2 Sport.

- Jeg tænkte bare, at jeg måtte gøre et eller andet. Fordi han (Jannik Sinner, red.) slagtede mig i første sæt. Så jeg var nødt til at ændre en lille smule, og jeg fik tilskuerne lidt mere på min side, og nogle fik jeg selvfølgelig også imod mig.

- Men mest af alt spillede jeg mere frit i andet sæt og fandt løsninger. Og til sidst var jeg mentalt rigtig stærk, sagde Holger Rune.

I løbet af tredje sæt så også Sinner sig sur på Rune.

Sinner havde slået en bold marginalt ud, men Rune returnerede den alligevel med retning mod Sinner, der skulede tilbage mod danskeren.

Rune var hurtig til at undskylde på banen, men det så ikke ud til at formilde Sinner, der gav et yderst køligt håndtryk til Rune, da kampen var forbi.

Rune lagde ikke skjul på, at den mentale del hjalp ham til sejren.

Da den sidste bold var spillet, pegede han op mod sit hoved, og da han efterfølgende skulle skrive en hilsen på tv-kameraet, skrev han "mental" efterfulgt af et hjerte.

Rune skal søndag - tidligst 14.30 - spille finale mod russeren Andrey Rublev, der i sin semifinale slog amerikaneren Taylor Fritz.

Rune og Rublev har mødt hinanden to gange før med en sejr til hver som udfaldet.

Rune slog Rublev på sin vej mod triumfen i Paris Masters i november sidste år.

Rublev tog revanche med en dramatisk sejr i fem sæt ved dette års Australian Open.

/ritzau/

  • ATP Masters 1000 - Monte Carlo Masters
    Holger Rune kørte et spil med tilskuerne under semifinalen i Monte Carlo. Foto: Eric Gaillard/Reuters
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik