Annonce
Sport

Saksespark sørger for sen Brøndby-nedtur mod Silkeborg

Brøndby og Silkeborg delte pointene i Superligaens mandagskamp. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Brøndby var på vej mod en smal sejr, da Oliver Sonne med en akrobatisk scoring sikrede Silkeborg et point.

Brøndby er tilbage på Superligaens førsteplads, men vejen dertil kommer næppe til at vække den store jubel på den københavnske Vestegn.

På hjemmebane måtte topholdet nemlig nøjes med 1-1 mod Silkeborg, der snuppede det ene point med Oliver Sonnes udligning ti minutter før tid.

Brøndby forsømte dermed at lægge afstand til FC Midtjylland i den tætte topstrid. De to hold ligger side om side med 51 point - seks mere end FC København på tredjepladsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I det hele taget var der ikke meget at more sig over for publikum på Brøndby Stadion. Hjemmeholdet havde det svært med Silkeborgs pasningsspil og mistede tilmed profilen Daniel Wass, der udgik skadet i anden halvleg.

Det var Silkeborg, der dominerede kampen med sin tålmodige boldomgang, men gæsterne havde længe svært ved at spille sig frem til reelle scoringstilbud.

En oplagt målchance kunne det dårligt kaldes, da Mark Brink efter 27 minutter tordnede bolden på overliggeren fra en position uden for feltet.

Hjemmeholdet slap med skrækken og kom derefter bedre med i kampen. Der skulle dog gå 44 minutter, før guldbejleren truede Silkeborgs mål.

Oliver Sonne scorede Silkeborgs mål med et akrobatisk saksespark. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Midterangriberen Ohi Omoijuanfo satte hovedet på bolden, men Silkeborgs keeper, Nicolai Larsen, fik akkurat bugseret den uden om stolpen med et adræt spring.

Pausen kunne publikum bruge på at kigge på den mennesketomme sydtribune på Brøndby Stadion.

Tribuneforbuddet var en straf for det uønskede fyrværkerishow fra en del af klubbens fans i kampen mod FC København i sidste weekend.

I stedet placerede de hjemløse fans sig blot i stadions anden ende, hvor de forsøgte at gejle deres hold op til den forventede sejr mod mesterskabsspillets bundprop.

Omoijuanfo rørte på sig igen otte minutter efter pausen, hvor han med en listig afslutning drejede bolden lige uden om Silkeborgs mål. Det skulle vise sig at være et varselsskud, for minuttet efter sad den der.

Nordmanden udnyttede, at Silkeborgs venstre forsvarsside pludselig var et syndigt rod. To spillere pressede den samme modstander, så Yuito Suzuki kunne spille sin holdkammerat fri med en simpel pasning.

Silkeborgs Alexander Lind fik efter en god time chancen for at udligne. Men i sin slatne afslutning lignede topscoreren det, han er: En mand, der ikke har scoret i næsten et halvt år.

Ti minutter før tid fik Silkeborg dog omsider udbytte af anstrengelserne.

Spillerne stod nærmest i kø for at saksesparke til en høj bold. Alexander Lind og Tonny Adamsen forstyrrede hinanden, men backen Oliver Sonne var mere konsekvent ved bageste stolpe og sendte ekvilibristisk bolden i nettet.

Brøndby fik pludselig travlt, men havde hverken tid eller idéer nok til at ændre på pointdelingen.

/ritzau/

  • Superliga: Brøndby IF - Silkeborg IF
    Brøndby og Silkeborg delte pointene i Superligaens mandagskamp. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Superliga: Brøndby IF - Silkeborg IF
    Oliver Sonne scorede Silkeborgs mål med et akrobatisk saksespark. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt