Det holdt hårdt, da NFH søndag aften vandt 21-20 over Brabrand i håndboldkvindernes 1. division. Se billeder fra kampen her
Gennem det meste af kampen lignede det en sikker til NFH. Nykøbingenserne spillede langt fra godt, men det så ud til at række mod bundholdet fra Brabrand.
NFH førte 17-11, 18-12 og 19-13. Men så smuldrede føringen.
Brabrand spillede sig ind i en rus, og var lige ved at nappe et point. I de døende sekunder fik fløjen Kit Pilgård chancen på kontra. Hun kunne udligne til 21-21, men Michelle Ljungstrøm reddede i målet, og NFH kunne strække armene i vejret i glæde.
NFH indtager nu femtepladsen i 1. division.