Annonce
NYKØBING FC

- SKAL RAMME 1. DIVISION MED 200 KM/T

Claus Jensen tror på overlevelse i 1. division, selvom klubben har ryggen mod muren, når sæsonen starter. Foto: Ingrid Riis
Nykøbing FC er stærke nok til at overleve i Danmarks andenbedste række på trods af klubbens nuværende placering, siger Claus Jensen.

NYKØBING: Lolland-Falsters fodboldflagskib står over for foråret med ryggen mod muren.

En potentiel nedrykning lurer nemlig i skyggen af 1. divisions bundprop, der har mindst fem point op til den sikre side af nedrykningsstregen grundet en katastrofal start på sæsonen, hvor to point i de første otte kampe taler sit eget tydelige sprog.

- Vi var i gang med en fornyelse af spillestil og spillere, og så havde vi fire transfers på sidste dag af vinduet. Vi havde nogle tætte kampe, og parrer man det med uheld og skader, så er man hurtigt inde i en dårlig resultatmæssig periode, siger manager Claus Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en del af fodbold. Vi vidste godt, vi ikke ville have den samme kontinuitet, fordi en masse forandringer fandt sted, men to point i otte kampe er selvfølgelig ikke noget, nogen var tilfredse med, siger han.

Panikker ikke

Panikken har dog ikke ramt hverken klub, trup eller manager. Ingen overilede beslutninger eller januar-tilføjelser. Tilliden til det - i store træk - lokale, unge mandskab er intakt.


- Klubben ligger nederst i tabellen i januar, men erhverver ikke spiller i januar-vinduet. Mener du, at truppen er stærk nok til at blive i 1. division? Har du fuld tillid?

- Det har jeg. Vi er der nu. Vi er kommet på plads. Vores spillere er stærke nok til at overleve i 1. division, og det kommer vi til at se lige om lidt, siger Claus Jensen om den trup, der af lokale ansigter blandt andet tæller Ole Jakobsen, Milas Schwensen, Junes El-Sayed, Oliver Baltzer, Jacob Blach Nielsen og Lucas Nyman Engelmand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ungdom er nøglen

Noget af det, der skal bære klubben ud af nedrykningszonen, er især de erfaringer fra sæsonstarten, der har givet masser lærdom og hår på brystet til holdet, siger manageren.

- Der var rigeligt med positiver at tage ud af de kampe, vi tabte. Ikke resultatmæssigt, men på mange andre parametre, og det kommer vi til at se bære frugt nu. Måden de unge drenge har håndteret det, har vist, hvem de er som mennesker og spillere, og hvilke værdier de har. Og det er, hvad der udgør en god fodboldspiller, siger manageren.

Her skal en del af nøglen til at blive i 1. division findes. For målet om at blive i 1. division vil altid hænge uløseligt sammen med klubbens forankring i netop de unge, lokale spillere, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alt med lokalt blod

Dermed er frygten for nedrykningen der ikke rigtigt. For manageren tror på, hvad klubben laver.

- Vi kigger ikke på, hvad vi er i fare for at miste ved at rykke ned. Vi har fokus på det, vi kan gøre noget ved. Vi vil være en bæredygtig fodboldklub, og den overordnede ambition for de kommende år er at etablere os i Nordicbet-ligaen. Det klare mål for foråret er, at vi efter sommerferien fortsat er i rækken, siger Claus Jensen.


Men vil man for meget samtidig? Både være stabil 1. divisions-klub og så hænge håbet på lokalt talent?

- Det er ikke sådan, vi ser det. Talentudviklingen er en hjørnesten i NFC Opbygningen af en professionel fodboldbklub i NFC og på Lolland-Falster. Kernen er den lokale forankring, og de lokale unge skal have muligheden for at drømme stort. Vores primære investeringer er i opbygningen af klubben og børne- og ungdomsfodbolden, som gør, at vi kan have store drømme for fremtiden.

Vi sagde "Superliga 2020", for det handler om at drømme stort, og det vil det altid gøre her i NFC.

Claus Jensen

- Vi har så utroligt mange store talenter i NFC nu. Mange af de drenge har haft deres udvikling i klubberne på Lolland-Falster, og er sidenhen kommet til NFC, da tiden var rigtig til at tage det næste skridt. Det fylder os med en enorm lokal stolthed, og derfor har det også et ekstremt stort fokus for os, siger han.

- De er dygtige nok nu, og der skal være tid og plads til de dygtige unge spillere, der kommer igennem. Man kan ikke bestemme hvornår en ung spiller får sit gennembrud, man kan lægge fundamentet, og så være tæt på dem og tro på, at planen sker fyldest. Det er det, der er ledestjernen for os, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Superliga 2020? 2022?"

"Bjørnene" var det hold i 1. division, der i efteråret havde langt flest unge spillere med minutter. Syv teenagere, der sammenlagt fik 1.425 minutter. Spillere, der alle har fået enormt meget ud af den svære resultatmæssige periode, siger træneren.

- Vi sagde "Superliga 2020", for det handler om at drømme stort, og det vil det altid gøre her i NFC. Men visionen handler mere om at forankre en fodboldklub, der kan betyde noget for det lokalsamfund, den er en del af og spille en rolle for den landsdel, den er i, siger han og fortsætter;

- Det er trivsel, det er uddannelsesveje, det er samarbejder med skole. Vi har været i gang med den opbygning, og vi er stadig i gang med den opbygning. Så det handler om at have fokus det rigtige sted, siger han.


Ift. Opbygningen af netop klubben. Sportsdirektør og træner- dvs. manager – er det ikke mange kasketter at have på? Hvornår sover du?

- Haha. Jo. Vi udvikler hele tiden organisationen i klubben. Vi bliver flere, og vores folk bliver dygtigere, og rollerne bliver fordelt mere og mere. Vi har så mange kompetente trænere og fantastiske frivillige. Mit fokus er selvfølgelig på holdet og strategien – og så tænker jeg at sove, når jeg bliver gammel, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultater fra start

Skal "Bjørnene" dog overleve, så skal de unge, lokale talenter - ligesom de erfarne kræfter - fra start vise, at de kan være med. For der er stadig en del vej op til sikkerhed. Claus Jensen mener dog, at han allerede nu har set nok til at indgyde optimisme.

- Nu er det jo også "bare" træningskampe, men i dem, vi har haft, har det været tydeligt, at vi er på vej i den retning, vi skal, siger Claus Jensen om holdet, der indtil videre har vundet to ud af tre af deres træningskampe mod HIK og Hillerød.

Men det er stadig ikke nok "bare at vinde fodboldkampe".

- Vi vil begejstre, spille offensivt, styre tempoet og bolden i kampene, som er det, vores fodbold handler om - og de parametre, synes jeg, er rigtigt godt på plads. Vi fik de point med, der gør, at vi stadig er indenfor rækkevidde til sidst i efteråret, siger han, indtil han afslutningsvis understreger;

- Potentialet i gruppen er utroligt stort. Vi kan se ting i spillet, såsom relationerne mellem de mere erfarne og de unge spillere, der bliver bedre og bedre. Vi er så klar og glæder os helt vildt til at komme i gang. Alle er med på træningsbanen, og alle ved, at det er vigtigt, at vi rammer 1. division med 200 km/t, understreger Claus Jensen.

  • NFC
    Claus Jensen tror på overlevelse i 1. division, selvom klubben har ryggen mod muren, når sæsonen starter. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik