Annonce
Sport

Sløsede Liverpool snubler i engelsk mesterskabsræs

Eberechi Eze blev med sit syvende sæsonmål matchvinder på Anfield. Foto: Carl Recine/Reuters
Trods rigeligt med chancer tabte Liverpool 0-1 til Joachim Andersen og Crystal Palace på Anfield.

Liverpool mistede søndag et stort skridt i den engelske mesterskabskamp, da holdet hjemme på Anfield tabte 0-1 til Joachim Andersen og Crystal Palace.

I et regulært chanceorgie havde Liverpool rigeligt med store muligheder, men ingen af angrebsstjernerne fandt vej forbi den meget velspillende Palace-keeper Dean Henderson.

Også gæsterne havde muligheder til mere, men Eberechi Ezes træffer i første halvleg blev utroligt nok opgørets eneste.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Liverpool har nu 71 point for 32 kampe på tredjepladsen. Arsenal har samme point, men for en kamp mindre, mens Manchester City fører an med 73 point for 32 kampe.

Crystal Palace viste efter 13 minutter, hvor nemt fodbold kan være, da holdet med kvikke pasninger splittede værternes defensiv fra hinanden, hvilket Eberechi Eze kronede med et sikker scoring med indersiden.

Liverpools chancer blev delt fint ud mellem Darwin Nunez, Mohamed Salah, Luiz Diaz, Curtis Jones og siden også indskiftede Diego Jota, men hver gang endte det resultatløst.

Ofte var Henderson på plads, eller også blokerede en holdkammerat, men der var også adskillige muligheder, som blev spildt på grund af manglende kvalitet.

I den anden ende måtte også tilbagevendte Alisson Becker i Liverpool-buret hive et par store redninger ud af sine ærmer for at holde gæsterne fra fadet, og derfor endte det med blot en enkelt træffer.

Sejren er Palaces fjerde på Anfield siden 2013, og den sender holdet op på 14.-pladsen med god luft til nedrykningsstregen.

For Liverpool var det tredje kamp i træk uden sejr i løbet af en uge. Sidste søndag blev det 2-2 mod Manchester United på Old Trafford, mens det torsdag blev 0-3 mod Atalanta i Europa League.

/ritzau/

  • Premier League - Liverpool v Crystal Palace
    Eberechi Eze blev med sit syvende sæsonmål matchvinder på Anfield. Foto: Carl Recine/Reuters
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste