Annonce
Sport

Sprudlende Damsgaard: Jeg er ikke Eriksens afløser

Mikkel Damsgaard spillede en stor kamp mod Belgien, men den unge dansker forsøgte også at filme sig til et straffespark. Foto: Friedemann Vogel/Ritzau Scanpix

Mikkel Damsgaard godkender sin egen indsats mod Belgien, men vil ikke sammenlignes med Christian Eriksen.

Landsholdsspilleren Mikkel Damsgaard viste torsdag aften i EM-kampen mod Belgien, hvorfor han i flere år har været regnet for et af Danmarks største talenter.

Den 20-årige og klejne midtbanespiller blev smidt ind som offensiv midtbanespiller, en plads der i et årti har tilhørt Christian Eriksen på landsholdet, men som nu - i hvert fald for en stund - er ledig, efter at fynboen fik hjertestop og måtte genoplives i lørdags.

En uimponeret Damsgaard brillerede på pladsen, men han ser ikke sig selv som en direkte arvtager for Eriksen på positionen.

- Jeg ser mig ikke som Eriksens afløser, for vi har spillet to forskellige positioner. Men jeg var selvfølgelig glad for at få muligheden fra start.

- Vi havde hele Danmark bag os, og det føltes rigtig godt, at alle kunne stå sammen efter, hvad der skete med "Chrille". Det var en fed kamp at spille for ham, siger Damsgaard.

Sampdoria-spilleren viste undervejs, at han evner at vikle sig ud af vanskelige situationer med sin gode teknik og sit store overblik. Samtidig skiftede han flittigt mellem at finde rum i højre og venstre side af banen, så han bragte belgiernes defensiv i ubalance. Præstationen rakte dog ikke til point.

- Jeg sidder med en ærgerlig følelse, for jeg synes, at vi spillede godt, men vi tabte kampen. Vi kunne have gjort det lidt nemmere for os selv ved at vinde eller spille uafgjort, så det er selvfølgelig en ærgerlig følelse, siger Damsgaard.

En enkelt episode skæmmede dog Damsgaards kamp. I det 69. minut forsøgte han at filme sig til et straffespark, da han teatralsk kastede sig i feltet. Det kostede ham et gult kort.

Selv hvis dommeren havde peget på pletten, ville VAR have korrigeret kendelsen. Damsgaard erkender da også, at han smed sig.

- Det var mig, der prøvede at få kontakten til et straffespark, men den var der ikke. Jeg tror, at jeg tog et træk, og jeg syntes, jeg fornemmede, at han var på vej frem, så jeg gjorde mig egentlig klar til at tage kontakten, men han ramte mig overhovedet ikke, så det var helt rigtig dømt, siger han.

Tre minutter senere blev han skiftet ud.

I den belgiske lejr bemærkede man også den unge dansker. Damsgaard efterlod blandt andet et positivt indtryk hos rutinerede Toby Alderweireld.

- Han spillede en god kamp, og specielt i første halvleg viste han stor kvalitet. Han er god til at finde plads imellem kæderne, han er meget mobil, og han er god med begge fødder, lyder skudsmålet fra belgieren.

  • Denmark Belgium Euro 2020 Soccer
    Mikkel Damsgaard spillede en stor kamp mod Belgien, men den unge dansker forsøgte også at filme sig til et straffespark. Foto: Friedemann Vogel/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde