Brydeklubben Thors tredobbelte VM-medaljevinder slog atter til.
Brydeklubbens Thors topbryder Mark O. Madsen har fortrængt OL-skuffelsen og balladen med Danmarks Brydeforbund og bryder sig til den ene sejr efter den anden i den tyske Bundesliga.
Lørdag aften havde Mark O. Madsen en væsentlig andel i, at hans tyske klub Lückenwalder SC kvalificerede sig til kvartfinalen om det tyske holdmesterskab.
Lückenwalder SC vandt hjemmekampen 22-16 mod Mainz, hvilket nok til samlet sejr, da Mainz "kun" havde vundet 19-17 i det første opgør. Mark O. Madsen, der er ubesejret i Bundesligaen i denne sæson, var den helt store pointsluger i opgøret mod Mainz, da han bidrog med fire point til Lückenwaldes 22-16-sejr.