Annonce
Sport

Superligafodbold undgår billetprisballade

Mens utilfredsheden stiger rundt om i Europa, ånder alt fred og idyl omkring prisniveauet i Superligaen.

Rundt om i Europa udtrykker fodboldfans utilfredshed med billetpriserne, der kun synes at gå én vej, nemlig opad. I Danmark er stemningen en helt anden.

Fansene er godt tilfredse, europæiske brødre misunder dem, og klubberne under Divisionsforeningen lægger et stort arbejde i at tilfredsstille de danske tilskueres behov.

- På et landsdækkende seminar i slutningen af januar var alle fanklubberne samlet, og billetpriserne blev kun vendt ganske kort, for der er ikke utilfredshed med billetpriserne i Danmark, siger Sarah Agerklint, næstformand i Brøndby Support.

Brøndby Support er en del af sammenslutningen Danske Fodbold Fanklubber (DFF). Medstifter af DFF Tine Hundahl er også medlem af Football Supporters Europe, som er den største fanorganisation i Europa.

Hun får international feedback på det danske prisniveau.

- Et halvsæsonkort i FC Midtjylland, som er mesterklubben, koster 600 kroner. Det er det samme, som en enkelt kamp koster i England.

- Og når jeg fortæller om det danske prisniveau til udenlandske fanklubber, siger de også bare "nå ok", siger Tine Hundahl.

Hun fremhæver forholdet mellem pris og kvalitet.

- I Danmark finder folk niveauet meget fair, fordi der er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Jeg hører ingen sige, at det er vanvittigt, at det koster 100 kroner at komme ind eller 150 kroner til de større kampe.

Det er selvfølgelig også spørgsmålet om udbud og efterspørgsel. Dansk fodbold er ikke udsolgt, påpeger Tine Hundahl.

De ledige pladser er man opmærksom på i de danske klubber.

- Over de seneste tre til fire år har klubberne arbejdet sig stadig tættere på, hvad de forskellige grupper af fans hele vejen rundt på stadion har brug for og nytte af, siger direktør i Divisionsforeningen, Claus Thomsen.

Prisen er en af flere faktorer under overvejelse.

- Undersøgelsen går på hele stadionoplevelsen, før, under og efter kampen, om hvad tilskuerne finder godt og mindre godt, siger Claus Thomsen.

Han fortæller, at den seneste undersøgelse inddrog omkring 6000 tilskuere til kampene i Superligaen.

- Undersøgelser viser, at det er forskelligt fra klub til klub, hvad fansene gerne vil have. En rigtig god pakkesammensætning i én klub, er ikke nødvendigvis den optimale i en anden klub, siger Claus Thomsen.

Et gennemgående træk går dog igen, nemlig prisniveauet. En voksen kan komme til superligafodbold for omkring 100 kroner, hvis man vælger den billigste tribune.

Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde