Annonce
Sport

Tauson er tilbage i top-100 efter French Open-succes

Clara Tauson tabte til russeren Elina Avanesyan i tredje runde af French Open. Inden da havde danskeren vundet fem kampe - heraf tre i kvalifikationen. Foto: Christophe Petit Tesson/Ritzau Scanpix

Efter French Open avancerede Clara Tauson mandag til en placering som nummer 93 på verdensranglisten i tennis.

Clara Tauson er officielt tilbage i top-100. Hun hopper 34 placeringer op og er nu nummer 93 i verden.

Den 20-årige dansker nåede frem til tredje runde i grand slam-turneringen i Paris. Det er de resultater, der sender hende et godt stykke op på verdensranglisten.

Efter de seks kampe ved French Open - heraf tre i kvalifikationen - vidste Clara Tauson godt, at hun ville havne i top-100.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Rangering er ikke det vigtigste. Det betyder noget, at jeg har det godt og spiller godt. At jeg kom helskindet igennem seks kampe, er det vigtigste.

- Men det er da dejligt at være tilbage i top-100, og så må jeg kigge fremad, sagde Clara Tauson efter nederlaget til russeren Elina Avanesyan.

Avancementet på verdensranglisten betyder også, at Clara Tauson nu får nemmere adgang til de større WTA-turneringer. På det seneste har hun spillet mange ITF-turneringer.

Nummer et i verden er polske Iga Swiatek, der vandt French Open.

På herresiden vandt Novak Djokovic French Open og snuppede sin 23. grand slam-titel. Det er flest af alle mandlige spillere og nu en mere end Rafael Nadal.

French Open-titlen sender også Djokovic tilbage på førstepladsen på ranglisten, hvor han overhaler Carlos Alcaraz og Daniil Medvedev.

Holger Rune, der nåede kvartfinalen ved French Open bevarer sin placering som nummer seks i verden.

I kvartfinalen blev det til et nederlag for Holger Rune til Casper Ruud, der tabte finalen til Djokovic.

Sidste år blev French Open vundet af Nadal, som ikke stillede op i årets udgave på grund af en skade.

Det betyder, at 37-årige Nadal mistede 2000 point på verdensranglisten og raslede 121 pladser ned. Nu er spanieren helt nede som nummer 136.

Det er første gang i 20 år, at Nadal befinder sig uden for top-100. Dengang var han 16 år.

/ritzau/

  • French Open - Day 6
    Clara Tauson tabte til russeren Elina Avanesyan i tredje runde af French Open. Inden da havde danskeren vundet fem kampe - heraf tre i kvalifikationen. Foto: Christophe Petit Tesson/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik