Annonce
Sport

Tauson tager stor skalp og sender Danmark tættere oprykning

Clara Tauson har vundet sine seneste ti singlekampe som dansk landsholdsspiller. (Arkivfoto). Foto: Megan Briggs/Ritzau Scanpix
Clara Tauson slog verdens nummer seks, Maria Sakkari, i to sæt efter en stærk præstation.

Clara Tauson snuppede fredag en af karrierens største sejre, da hun slog verdens nummer seks, Maria Sakkari, i to sæt i Billie Jean King Cup.

6-4, 6-4 vandt den 21-årige dansker efter knap to timers spil på gruset i Portugal.

- Det var en mega hård kamp både fysisk og mentalt. Jeg synes, vi begge spillede og servede godt, så jeg var bare rigtig glad for at få det afsluttet til sidst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hun gav mig ikke noget som helst, da jeg var foran 5-2 i andet sæt. Jeg skulle lave det hele selv, og derfor er det også en god følelse og dejligt med en sejr, siger en lettet og glad Tauson lige efter sejren.

Den store skalp sikrede samtidigt Danmark sejren over Grækenland, efter at Johanne Svendsen tidligere fredag havde slået verdens nummer 206, Valentini Grammatikopoulou, 7-6, 4-6, 6-3.

19-årige Svendsen er selv nummer 516 og er primært kommet i spil, da Caroline Wozniacki måtte trække sig fra holdet med sygdom.

Danmark sluttede som nummer to i sin indledende gruppe og skulle derfor ud i yderligere to kampe for rykke op i næste lag i turneringen.

Første opgave var Grækenland, som torsdag slog Letland 3-0 i kampe og derfor kunne slukke det danske håb med en sejr fredag.

Svendsen og Tauson ville det dog anderledes og begge sejrede som undertippede.

For Tauson var det sejr nummer ti i træk som dansk landsholdsspiller, og hun er efterhånden ubesejret i mere end fire år i landsholdsregi.

Sejren over Sakkari kom i hus efter en generelt stærk præstation. Den græske profil var lige ved at iværksætte et comeback i andet sæt, da hun forvandlede 2-5 til 4-5 og havde en breakbold i det følgende parti.

Men Tauson holdt hovedet koldt i den portugisiske sol og skreg sin glæde ud, da hun havde afgjort dysten på sin første matchbold.

- Det er min største sejr rent rangeringsmæssigt, og det er selvfølgelig mega dejligt at få den. Jeg har haft et par hårde nederlag til gode spillere i år, og det holdt mig kørende i andet sæt, da hun var ved at bryde tilbage.

- Jeg ville virkelig vinde denne her. Jeg turde spille mit spil og blev ikke nervøs, og det virkede så til sidst.

- Nu mangler jeg så bare at gøre det i en rigtig turnering, siger Tauson med henvisning til, at sejrene ved Billie Jean King Cup ikke giver point til verdensranglisten, hvor hun aktuelt er nummer 87.

Sejren over Grækenland endte på 2-1, da Sakkari kort efter sit nederlag til Tauson sammen med Despina Papamichail slog den unge danske duo 18-årige Rebecca Munk Mortensen og 17-årige Laura Brunkel 6-1, 6-1.

En dansk sejr over Letland lørdag sikrer holdet en plads ved Billie Jean King Cup Playoffs til efteråret.

/ritzau/

  • Miami Open Presented by Itau 2024 - Day 4
    Clara Tauson har vundet sine seneste ti singlekampe som dansk landsholdsspiller. (Arkivfoto). Foto: Megan Briggs/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde