Den tidligere målmand i Lolland-Falster Alliancen Kim Christensen blev fredag eftermiddag udtaget til Ligalandsholdet.
Landstræner Morten Olsen har fredag eftermiddag sat navne på de 20 pladser i Ligalandsholdstruppen.
DBU har til denne vintersæson planlagt en træningstur til Bangkok mellem den 15. og 25. januar for Ligalandsholdstruppen bestående af aktuelle og potentielle landsholdsspillere fra først og fremmest de danske klubber.
Sædvanen tro har landstræneren valgt at se bort fra flere prøvede kræfter.
Eksempelvis målmændene Jesper Christiansen og Stephan Andersen for i stedet at give plads til helt nye navne og spillere, som trænerne gerne vil arbejde yderligere med under klimatisk, gunstige forhold.
På den ene af de to målmandspladser har landstræneren givet plads til en dansk keeper fra den svenske klub IFK Göteborg i form af Kim Christensen. Keeperen optrådte for få år siden hos Lolland-Falster Alliancen.
Se hele ligalandsholdstruppen her