Michael Rasmussen, der sidste år var snublende tæt på at vinde Tour de France, blev tirsdag tildelt to års karantæne.
Michael Rasmussen, der sidste år var snublende tæt på at vinde Tour de France, men endte med at blive fældet af sine løgne om, hvor han havde trænet op til løbet, blev tirsdag tildelt to års karantæne for at have unddraget sig dopingkontrol i månederne op til sidste års Tour de France.
Det var Rasmussens italienske advokat Moreno Nicoletti, der over for cyclingnews bekræftede, at Rasmussen har fået karantænen.
Rasmusssen selv var tirsdag aften ikke meget for at tale. Efter et par forsøg på at komme igennem på telefonen til den danske bjergrytter, løftede han tredje gang hurtigt røret på sin telefon og sagde:
- Jeg har ingen kommentarer til det. Det er derfor, jeg bliver ved med at lægge på, sagde Michael Rasmussen.
Senere tirsdag hævdede Politiken at vide, at Rasmussen vælger at anke dommen til den internationale sportsdomstol, CAS.
Afgørelsen i sagen har ladet vente længe på sig. Rasmussen blev smidt ud af Tour de France den 25. juli, fire måneder senere indrømmede han, at han havde løjet og givet bevidst forkerte oplysninger om sine opholdssteder - angiveligt for at løse en krise i sit ægteskab. Det er denne løgn, der koster ham to års karantæne, da dopingreglerne siger, at atleter er forpligtede til at fortælle, hvor de opholder sig, så de kan blive dopingtestet uden for konkurrence.
I løbet af foråret og forsommeren 2007 nåede Rasmussen af antidopingmyndighederne og den internationale cykelunion (UCI) at få tre advarsler.
Rodet i forholdet til antidopingmyndighederne fik blandt andet Danmarks Cykle Union (DCU) til at reagere. DCU besluttede at smide Rasmussen af landsholdet, og ledelsen i DCU tog kontakt til hans hollandske mandskab Rabobank for at advare dem om at tage Rasmussen med til start i Touren. Men den daværende manager for holdet, Theo de Rooij, nøjedes med at give Rasmussen en bøde på 75.000 kroner.
Det var først i februar i år, at UCI besluttede at åbne en sag mod Rasmussen, og det tog altså næsten det monegaskiske cykelforbund fire måneder at komme til en konklusion. Således kom Rasmussen til at vente i mere end 11 måneder på at kende sin skæbne.
Det franske nyhedsbureau AFP skrev tirsdag, at karantænen vil virke med tilbagevirkende kraft fra den 25. juli 2007, som var Rasmussens seneste dag som aktiv cykelrytter.
UCI's præsident Pat McQuaid sagde til Ritzaus Bureau, at han havde forståelse for, at det havde taget så lang tid at behandle sagen.
- Jeg er tilfreds med, at de har gjort det arbejde, som de skulle gøre. Det var en meget speciel og detaljeret sag, og de har været nødt til at behandle den med stor omhu, og jeg er sikker på, at det var det, der tog så lang tid, lød det fra præsidenten, der var tilfreds med karantænen.
- To år er, hvad UCI ville have forventet, at Rasmussen blev idømt, så jeg mener, at retfærdighed er sket fyldest.
Tonerne var de samme hos DCU-formand Tom Lund.
- Vi er glade - som alle andre formoder jeg - over, at denne sag, der har varet i så lang tid, omsider er overstået. Resultatet var, hvad man kunne forvente: Nemlig to års karantæne, hvilket er normalstraffen, når man fusker med sine whereabouts (opholdssteder, red.), sagde Tom Lund.
Afslutningen i Rasmussens disciplinærsag kom dagen inden, at det andet retsmøde i Rasmussens erstatningssag mod Rabobank skulle finde sted i Utrecht i Holland. Her kræver Rasmussen omkring 40 millioner kroner i erstatning, fordi han hævder, at cykelholdets ledelse hele tiden vidste, hvor han trænede til Tour de France - og dermed altså vidste, at han havde løjet.
Henri van der Aat, der overtog managerposten på holdet efter Theo de Rooij efter sidste års Tour de France, kaldte tirsdag dommen korrekt, men var overrasket over, at det skulle tage så lang tid at nå frem til den. Henri van der Aat ville helst ikke forholde sig til, om det var rigtigt eller forkert af daværende manager Theo de Rooij at lade Rasmussen starte Tour de France. Han henviste dog til en rapport bestilt af Rabobank, der skulle kaste lys over hele sagen.
- Med det grundlag af fakta, som Theo havde, skulle han nok ikke have ladet Rasmussen starte. Det står vist i rapporten, siger Henri van der Aat, der ikke tror, at karantænen får nogen synderlig betydning for den retssag, som Rabobank har kørende med Rasmussen, og som behandles i retten i Utrecht onsdag.
/ritzau/
