Annonce
Sport

Tomme sæder præger Boxen: Fyldte tribuner er for optimistisk

Til Danmarks kamp mod Chile var der 7122 tilskuere på tribunerne. Der er plads til 12.500 i Boxen i Herning under VM. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Formanden for den danske VM-organisationskomité er tilfreds med billetsalget trods en del tomme sæder.

Hvis de danske håndboldkvinder havde drømt om en propfyldt heksekedel til alle VM-kampe i Boxen i Herning, så er de blevet skuffede.

Godt nok var der næsten fyldt til premieren mod Serbien, og mod Rumænien var der også over 10.000 tilskuere.

Men mod Chile og Japan var der henholdsvis 7122 og 6707 tilskuere. Mod Japan havde arrangørerne sågar valgt at lukke den øvre del af tribunerne og iklæde sæderne sorte lagner, som skjulte tomheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke desto mindre er Jan Kampman, næstformand i DanskHåndbold og formand for den danske VM-organisationskomité, tilfreds.

- Langt hen ad vejen er vores billetstrategi blevet fulgt. Vi håbede på, at nogle kampe ville give rigtig godt med tilskuere, og vi vidste, at vi ville få svært ved at fylde arenaen mod Chile og Japan, siger han.

- Det har været tilfredsstillende, fordi der har været mange mennesker. Det har været nødvendigt at spille i en stor hal som Boxen. Vi lukkede de øvre sektioner mod Japan for at skabe en tæt atmosfære i den nedre del af arenaen.

Jan Kampman mener, at kamptidspunktet klokken 20.30 kan spille en rolle, og kamptidspunktet er han ikke herre over. Han mener også, at der i samfundet er opstået en tilstand, hvor danskerne sidder lidt tungere på pengepungen og prioriterer med større omhu.

Hvis man vil sidde på de gode pladser på langsiden lørdag mod Polen, koster en voksenbillet 685 kroner. En billet til børn under 12 år koster 523 kroner. Bag målet kan man slippe med henholdsvis 335 og 260 kroner.

De halvtomme tribuner giver dog ikke anledning til at sænke billetpriserne, som er DanskHåndbolds eneste indtægtskilde som arrangør.

- Billetten gælder til to eller tre kampe, og vi har en fanzone, hvor man kan bruge en del timer. Vi synes, at totalpakken harmonerer fint med prisen.

- Det er verdens bedste håndboldspillere. Det ypperste, vi kan præstere på kvindesiden, siger Jan Kampman, som ikke mener, at lavere priser havde fyldt Boxen til kampene mod Chile og Japan.

Det kan lyde besynderligt, at billetstrategien har været vellykket, når tribunerne ikke er fyldte. Men ifølge Jan Kampman har det altså været helt som forventet.

- Vi har kigget på, hvor tynd belægningen var ved de foregående slutrunder, og i det lys ser vores hal flot ud.

- Ja, det ville være flot at fylde hallen fuldstændig, men jeg tror, det er for optimistisk at planlægge med det. Det har vi heller ikke vurderet, at vi kunne, siger han.

Da Danmarks håndboldherrer i 2019 vandt VM, var der på intet tidspunkt under 12.000 tilskuere. Men man bør ikke sammenligne, mener Kampman.

- Jeg er jo lidt ked af at sige det, men herrerne trækker bare mere. Det er ikke anderledes end i fodbold. Men jeg synes, det er en skam, for kvindeholdet leverer en god vare. Publikum føler sig tæt på dem.

- Det er lidt ærgerligt at sammenligne med herrerne, siger han.

Jan Kampman har ikke tal på, hvor mange billetter der i skrivende stund er solgt til lørdagens kamp mod Polen. Men hvis man tjekker oversigten på Ticketmaster, er der god plads i Boxen.

/ritzau/

  • VM i kvindehåndbold: Danmark - Chile
    Til Danmarks kamp mod Chile var der 7122 tilskuere på tribunerne. Der er plads til 12.500 i Boxen i Herning under VM. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik