Hverken Mads Würtz Schmidt eller Andreas Kron er udtaget til Tour de France, der begynder i næste uge.
Når Tour de France-feltet i næste uge ruller afsted fra byen Brest, bliver det uden de danske cykelryttere Mads Würtz Schmidt og Andreas Kron.
Det fremgår af listen over ryttere, som henholdsvis Israel Start-Up Nation og Lotto Soudal har offentliggjort forud for det tre uger lange etapeløb.
Det er andet år i træk, at Würtz bliver fravalgt til Tour de France af Israel-holdet, som tager til løbet med en række særdeles erfarne navne.
Modsat Würtz er ryttere som Chris Froome, Dan Martin, André Greipel og Michael Woods således udtaget.
27-årige Würtz har deltaget i Tour de France en enkelt gang.
Hos Lotto Soudal ville Kron have været en overraskelse på holdet, men danskeren har gjort sit for at banke på til en plads med sin kørsel på det seneste.
Den 23-årige cykelrytter er i gang med sin første sæson som World Tour-rytter, men han har allerede hentet to store sejre.
I sidste uge tog han den største af dem, da han blev kåret som vinder af 6. etape i Schweiz Rundt, selv om portugiseren Rui Costa kørte først over stregen.
Kron var utilfreds med, at den tidligere verdensmester kørte ind i danskerens bane i spurten. Juryen gav ham ret og deklasserede portugiseren.
Skal Lotto Soudal have en succesfuld rundtur i det franske, skal topsprinteren Caleb Ewan formentlig skaffe en stribe topplaceringer.
Meget af holdet er nemlig bygget op omkring den eksplosive australier, men der er også blevet plads til alsidige veteraner som Thomas De Gendt og Philippe Gilbert.
Den første af de 21 etaper i Tour de France begynder 26. juni. 22 dage senere afsluttes løbet traditionen tro på Champs-Élysées i Paris.
???? @kluge_roger
— Lotto Soudal (@Lotto_Soudal) June 18, 2021
???? @Brentvanmoer
???? @harry_sweeny
???? @PhilippeGilbert #TDF2021 pic.twitter.com/ZiJkkLyyEt
Here it is! Our full lineup for this year's Tour de France:
— Israel Start-Up Nation / Israel Cycling Academy (@TeamIsraelSUN) June 18, 2021
???? Woods
???? Martin
???? Froome
???? Goldstein
???? Greipel
???? Hollenstein
???? Boivin
???? Zabel
??Full announcement: https://t.co/V6ZUCtrGwd
??Preview of all 21 stages: https://t.co/TqITeVg09N
___
???? #TDF2021 #YallaISN pic.twitter.com/NjdOdNa6wa