Annonce
Sport

TTH er igen i fare: Det bruger vi alt for mange penge til

TTH Holstebro har indtil videre spillet 30 kampe i denne sæson, men kun ni gange har spillerne kunnet juble over en sejr. (Arkivfoto). Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
For anden gang på tre sæsoner skal TTH slås for overlevelse i skæbnekampe mod et hold fra 1. division.

De troede, det bare skulle være en enkelt sæson til glemmebogen, da TTH Holstebro i 2022 havnede i suppedasen og blev tvunget til at slå Høj Håndbold fra 1. division for at overleve i herrernes liga.

Men den traditionsrige og økonomisk robuste klub er efterhånden havnet i en permanent rolle som bundhold, der må slås for livet på første klasse.

Mandag skal klubben for anden gang på tre sæsoner møde et hold fra den næstbedste række for at bevare sin status som ligahold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er på ingen måde tilfredse. Det er holdet heller ikke. Det er der ingen, der er. Det gør helt vildt ondt, og det er ikke spor sjovt, siger klubbens bestyrelsesformand, Jørgen Hansen.

På mange måder er det da også naturstridigt, at TTH er havnet i sølet.

Gnaver man sig for eksempel gennem ligaklubbernes regnskaber fra sidste sæson, så ligger den vestjyske klub på andenpladsen, hvad angår lønbudget.

Det skal man dog ikke stole på, hvis man spørger formanden.

- De der tal skal man tage et meget stort gran salt. De er ikke rigtige. Vi har ikke ligaens næststørste budget. Ting bliver bogført på forskellig vis rundt omkring, siger Jørgen Hansen, som dog ikke vil komme ind på, hvordan man så skal forstå det lønbudget, der fremgår af klubbens regnskab.

- Det kræver lidt mere indsigt i nogle regnskaber, som jeg har haft. Vi bruger ikke næstflest penge i ligaen, men det er rigtigt, at vi bruger alt for mange penge til at skulle spille om nedrykning. Alt for mange. Vi har i hvert fald budget til top-6, siger han.

Til denne sæson har TTH sågar postet et par millioner ekstra i budgettet for at undgå endnu en sæson med dårlige præstationer. Men det førte altså intet med sig, og Jørgen Hansen er nødt til at pege pilen indad.

Han sidder nemlig i det sportslige udvalg, der forvalter spillerbudgettet. Det gør han sammen med en bestyrelsesfælle, trænergruppen og direktør John Mikkelsen. Sådan har det været i flere år, og der er ikke lagt op til ændringer.

- Man kan pege fingre ad det, og vi har også kigget os selv i spejlet og overvejet, om det er den rigtige måde at gøre det på. Det synes vi faktisk, at det er, siger Jørgen Hansen, som mener, at man har gjort, hvad man kunne.

- Vi har tænkt ud af boksen de seneste tre år. Har det så været godt nok? Nej, det har det ikke. Tabellen lyver aldrig, siger Jørgen Hansen.

Han har heller ikke ligefrem planer om at ændre i den daglige ledelse, hvor klubikonet John Mikkelsen har siddet for bordenden som direktør siden 2016.

- Vi har Danmarks dygtigste håndbolddirektør. Der bliver arbejdet stenhårdt på alting. Det er vores sportslige produktion, der ikke fungerer. Resten af klubben kører rigtig, rigtig fint, og der er styr på tingene. Vi har enorm tillid til, at vi sammen kan løse den her udfordring, siger Jørgen Hansen.

Mandag venter den første af potentielt tre kampe mod Skive fH om overlevelse.

- Det bliver nervepirrende. Skive har vundet og vundet, og vi har tabt og tabt. Når det er sagt, bør der være forskel på 1. division og liga, siger Jørgen Hansen.

/ritzau/

  • Herreligaen, håndbold: TTH Holstebro - TMS Ringsted
    TTH Holstebro har indtil videre spillet 30 kampe i denne sæson, men kun ni gange har spillerne kunnet juble over en sejr. (Arkivfoto). Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik