Annonce
Sport

Tyrkisk fodboldpræsident anholdt efter angreb på dommer

Ankaragücüs fodboldpræsident Faruk Koca (i midten) er blevet anholdt for at have angrebet og slået en dommer efter en kamp i den bedste tyrkiske fodboldrække. Foto: Depo Photos/Reuters

Overfaldet på en dommer i tyrkisk fodbold har medført anholdelser af både en fodboldpræsident og flere andre.

Tyrkisk politi har tirsdag anholdt Ankaragücüs fodboldpræsident, Faruk Koca, som mandag slog en dommer i hovedet.

Det meddeler Yilmaz Tunc, den tyrkiske justitsminister, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En tyrkisk domstol beordrede tidligere tirsdag, at Faruk Koca skulle arresteres efter den voldsomme episode mandag aften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her vandrede Faruk Koca ind på banen efter kampen mellem Ankaragücü og Rizespor i den bedste tyrkiske fodboldrække.

Faruk Koca gik direkte hen til dommeren Halil Umut Meler og slog ham i hovedet med en knytnæve. Dommeren faldt til jorden og blev efterfølgende sparket af flere andre personer, mens han lå i græsset.

Retten beordrede også anholdelse af to yderligere mistænkte i sagen, og de er også begge blevet pågrebet.

Derudover har myndighederne rettet søgelyset mod yderligere tre mistænkte personer.

- Vi er imod vold i sport og alle andre steder. Angrebet på dommeren er uacceptabelt. Efterforskningen af sagen fortsætter, skriver Yilmaz Tunc på det sociale medie X.

Dommeren Halil Umut Meler har over for det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu forklaret, at Faruk Koca kom med trusler i forbindelse med overfaldet.

- Faruk Koca slog mig under mit venstre øje, og jeg faldt til jorden. Mens jeg lå på jorden, sparkede andre personer mig i ansigtet og andre dele af min krop mange gange.

- Koca sagde til mig om mine kolleger: Jeg vil gøre det af med jer. Og til mig sagde han: Jeg vil dræbe dig, siger den 37-årige dommer.

Faruk Koca har også forklaret nærmere om sine handlinger til nyhedsbureauet Demiroren, skriver Reuters.

- Episoden udviklede sig på grund af de forkerte beslutninger og den provokerende opførsel fra dommeren. Mit sigte var at reagere verbalt over for dommeren og spytte i hans ansigt, siger Koca i retten.

Det Tyrkiske Fodboldforbund (TFF) har udsat samtlige kampe i de bedste rækker i landet efter "den skamfulde" hændelse i Ankara.

Mehmet Yorubulut, der er chefdoktor på det hospital, hvor dommeren blev behandlet, er tirsdag kommet med godt nyt.

- Blødningen i Melers venstre øje er begyndt at aftage, og der vil ikke være nogen permanent skade.

- Der er ingen tegn på hjerneskade, siger chefdoktoren, der regner med at udskrive dommeren onsdag.

/ritzau/

  • Turkish club president punches referee in the face after Super Lig game in Ankara
    Ankaragücüs fodboldpræsident Faruk Koca (i midten) er blevet anholdt for at have angrebet og slået en dommer efter en kamp i den bedste tyrkiske fodboldrække. Foto: Depo Photos/Reuters
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik