Annonce
Sport

Tysk ekslandsholdsspiller revser Jordan Hendersons Saudi-skifte

Thomas Hitzlsperger sprang i 2014 ud som homoseksuel. Den tidligere tyske landsholdsspiller undrer sig over Jordan Hendersons beslutning om at skifte til Al Ettifaq i Saudi-Arabien, hvor det er strafbart at være homoseksuel. (Arkivfoto). Foto: Tom Weller/Ritzau Scanpix
Thomas Hitzlsperger forstår ikke, hvordan Jordan Henderson kan skifte til Al Ettifaq i Saudi-Arabien.

Jordan Henderson er en hykler. Det er essensen af den besked, som den tidligere tyske landsholdsspiller i fodbold Thomas Hitzlsperger torsdag har lagt ud på det sociale medie X, som før hed Twitter.

Det sker, efter at det tidligere torsdag blev officielt, at Jordan Henderson forlader Liverpool efter 12 år og skifter til Al Ettifaq i Saudi-Arabien.

- Så Jordan Henderson får endelig sit skifte til Saudi-Arabien. Fair play til ham, han kan spille, hvor han ønsker at spille, indleder 41-årige Thomas Hitzlsperger, inden han spidser pennen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nysgerrig efter at vide, hvordan det nye brand JH kommer til at se ud. Det gamle er dødt!

- Jeg troede i en periode, at hans støtte til regnbuemiljøet ville være ægte. Dumme mig, skriver Thomas Hitzlsperger, der opnåede 52 landskampe for Tyskland og var på banen fra start i EM-finalen mod Spanien i 2008.

Tyskeren sprang i 2014 ud som homoseksuel, få måneder efter at han havde indstillet sin karriere, der blandt andet havde bragt ham til klubber som Aston Villa, West Ham og Everton i engelsk fodbold.

Thomas Hitzlsperger er ni år efter fortsat den mest profilerede mandlige fodboldspiller, der er sprunget ud som homoseksuel.

Det har vakt løftede øjenbryn og kritik, at netop Jordan Henderson har valgt at skifte til Saudi-Arabien, der er i gang med at hente mange topspillere til landet ved hjælp af skyhøje lønninger.

Saudi-Arabien er kendt som et land, hvor det er forbudt at være homoseksuel, og netop Jordan Henderson har været en varm fortaler for LGBT+-minoriteters rettigheder.

Thomas Hitzlsperger, som i dag er bestyrelsesmedlem i den danske fodboldklub AaB, henviser i kommentarsporet på Twitter til en udtalelse, som Jordan Henderson i 2019 kom med til mediet The Athletic.

- Tanken om, at nogen, som jeg elsker og holder af, ikke skulle kunne føle sig tryg eller tilpas ved at komme og se mig spille, hvis de var en del af LGBT-miljøet, får mig til at tænke på, hvilken slags verden vi lever i, sagde Jordan Henderson dengang.

Thomas Hitzlsperger mener, at Jordan Hendersons udtalelser fra 2019 er meget sigende for det hykleri, som englænderen har gang i efter tyskerens mening.

- Det siger det hele. Hans homoseksuelle venner kan ikke vide sig sikre, hvis de ønsker at se ham spille.

- Ingen tvang ham til at bakke op om regnbuemiljøet. Han valgte at gøre det. Hvorfor? Det giver ingen mening for mig mere, skriver Thomas Hitzlsperger.

/ritzau/

  • VfB Stuttgart - FC Augsburg
    Thomas Hitzlsperger sprang i 2014 ud som homoseksuel. Den tidligere tyske landsholdsspiller undrer sig over Jordan Hendersons beslutning om at skifte til Al Ettifaq i Saudi-Arabien, hvor det er strafbart at være homoseksuel. (Arkivfoto). Foto: Tom Weller/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde